:20-80 cm høj, yngre dele ofte grågrønne af blærehår, stængler uden rødlig farvede pletter ved bladfæsterne. Ofte stærkt grenet, specielt ved grunden, sidegrenene er ret lange. Blastilk næste af bladpladens længde, og især er de små øvre blade stærkt hvidmelede. Bladpladen er bredt oval til rudeformet, svagt trelappet, lige så lang som bred eller kortere end bred, bladbasis er bredt kileformet til næsten lige afskåret, bladrand med flere spidse tænder eller helrandet. De øvre blade er tydeligt længere end brede, med et par tydelige tænder eller lapper ved basis. Bladene i blomsterstanden er lancetformede, helrandede, spidse til brodspidse.
Blosterstandene samlet i kvast- til aks-formede sammensatte blomsterstande.
Blomsterne har fem blosterblade, der er sammenvokset indtil midten, stærkt melede, kølede til vingede, med smal membranlignende sider og spidsen er mere eller mindre but.
Frugten falder af sammen med blosteret, næsten cirkulær set fra oven 1,1-1,4 mm, med afrundet kant. Frugt-væg (pericarpium) løst-siddende, overfladen sort, glinsende, med utydelige radiære striber.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
af Kortbladet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Kortbladet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
