Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Henry Nielsen
    Foto: Henry Nielsen

Atlas

: Femhannet Hønsetarm overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Det er en lille vinterannuel (spirer om efteråret) plante, der i reglen har en roset af overvintrende grundblade og er klæbrigt håret. Stænglen er del fra grunden og indtil 15 cm. høj.

Blomsterstandens støtteblade og højblade er grønne med en bred, bleghvid hindekant.

Kronbladene er små og kortere end bægret.

Der er næsten altid 5 støvdragere i blomsten.

Frugtstilkene er nedadbøjede ved modning.

Femhannet Hønsetarm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gunner Poulsen

Forveksling

: Den kan i felten være svær at adskille fra andre små arter i slægten og andre små enårige nelliker-

Den skal kendes på de små kronblade kortere end bægret, på at kronbladene er glatte ved basis og bægerbladene med hår, der ikke rager ud over bægerbladenes spids.

Den kendes fra den ret sjældne 4-hannet hønsetarm på næsten altid at have 5-tallige blomster med 5 støvdragere, kapsel med 10 tænder (8 hos 4-hannet Hønsetarm) og støttebladene med tydelig bleg hindekant, som 4-hannet Hønsetarm ikke har.

Almindelig og Klæbrig Hønsetarm har kronblade af længde med bægret.

Den kan være svær at adskille fra Klæbrig HØnsetarm, som også er enårig, men udpræget gulgrøn og med oprette frugtstike.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Femhannet Hønsetarm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer april-maj og visner ret hurtigt væk efter blomstringen, men spirer frem og danner små rosetter om efteråret med henblik på næste års blomstring.

Tidsmæssig fordeling

af Femhannet Hønsetarm baseret på Naturbasens observationer:
Femhannet Hønsetarm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Femhannet Hønsetarm - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig plante med insektbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Semidecandrum af latin semi=halv og græsk deka=10 og græsk aner=mand - hvilket bliver til "femhannet". Cerastium af græsk keras="horn" sigtene til valseformede frøkapsler, der hos nogle arter i slægten er krumme som kohorn. Hønsetarm fordi der ofter hænger et lille stykke eller en lille "tarm" af ledningsstrenge og styrkevæv ved, når man trækker stænglen fra hinanden.

Levested

: Klitter, sandmarker, tørre overdrev, vejkanter, blottet mineraljord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: