:En etårig urt, der minder en del om Almindelig Fuglegræs, men er mere mørkegrøn, med mere åben blomsterstand og med tydeligt anderledes, lidt smallere og mere tilspidsede blade.
Skov-Fuglegræs har 10 støvdragere (støvblade) og kronblade af omtrent samme længde som bægeret. Støvbladene har til forskel fra vore 2 andre arter fuglegræs(*) purpurrøde støvknapper.
Frøene er violette med kegleformede papiller.
(*) Vi har 3 arter med navnet Fuglegræs i Danmark, men der er flere arter i slægten Stellaria, de hedder bare Fladstjerne i stedet.
:I blomst kendes den let fra de 2 andre danske arter i slægten på de purpurrøde støvknapper, når man er opmærksom på denne karakter.
Den kan forveksles med Almindelig Fuglegræs. Men denne har lysere grønne, tydeligt mindre tilspidsede blade og sædvanligvis kun 3-5 støvblade (støvdragere).
Frøene hos Almindelig Fuglegræs har afrundede vorter, hvor de hos Skov-Fuglegræs har spidse, kegleformede papiller.
Udbredelse
:Temmelig almindelig øst for Lillebælt, temmelig sjælden eller sjælden i Jylland, hvor den næsten mangler i Nordjylland og vest for isens hovedstilstandslinje.
Hvornår ses den?
:Skov-Fuglegræs blomstrer maj-juni, men kan holde sig frisk et godt stykke hen på vækstsæsonen, og er da rimelig let at kende vegetativt på bladformen og kuløren.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Fuglegræs baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
