:Den er flerårig og udbreder sig med vandrette jordstængler, der udsender underjordiske udløbere. Stænglerne er ca. 30 cm. høje og er alsidigt hårede. Bladene er modsatte, de nedre langstilkede, de øvre kortstilkede; de er ægformede med hjerteformet grund.
Blomsterne sidder i en endestillet kvast og har 6-8 mm. lange, langedybt kløvede kronblade, der er dobbelt så lange som bægerbladene.
Som andre arter i slægten har den 3 grifler og frugten er en kapsel, som åbner sig med 5 klapper.
:Der er 2 underarter, som kan være ret vanskelige at adskille:
Nordlig Lund-Fladstjerne: ssp. nemorum er bleggrøn og håret; de øvre blade har kileformet til afrundet-svagt hjerteformet basis; støttebladene bliver gradvis mindre opadstil. www.fugleognatur.dk/gallery...
Sydlig Lund-Fladstjerne er mere græsgrøn og er sædvanligvis glat; også de øvre støtteblade i blomsterstanden har tydelig hjerteformet basis og er store lige til toppen. www.fugleognatur.dk/gallery...
Forveksling
:Den ligner Kløvkrone noget, men denne har mere mørkegrønne blade og 5 grifler og vokser på mere fugtig bund i moser og krat.
Udbredelse
:Nordlig Lund-Fladstjerne: ssp. nemorum er ret sjælden i Danmark, hyppigst på Sjælland.
Sydlig Lund-Fladstjerne: ssp. glochidisperma er almindelig i skove i morænejordsegne, ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli,
Tidsmæssig fordeling
af Lund-Fladstjerne baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.