:Stænglen er nedliggende til opstigende og med én række hår. Planten står ofte tæt og danner mere eller mindre sammenhængende tæpper. Bladene er kortstilkede (de øvre kan være praktisk taget ustilkede) med 2-3 cm lang bladplade.
Blomsterne er stilkede og med 3-3,5 mm lange smalt hindekantede bægerblade og 5 lidt kortere, dybt kløvede kronblade. 3-5 støvdragere (støvblade) Støvknapper 0,4-0,5 mm Frø 0,9-1,2 mm, brunviolette og med afrudede vorter.
Planten er som regel iøjefaldende græsgrøn til mørkt græsgrøn.
:Farven kan variere, men den er næsten aldrig så bleg og gulgrøn som Bleg Fuglegræs.
Antallet af støvknapper kan variere.
Bladene kan være praktisk taget ustilkede.
Forveksling
:Der er forvekslingsmuligheder med Bleg Fuglegræs (se denne) og bl.a. Skov-Fuglegræs.
Skov-Fuglegræs vokser sjældent så tæt som Alm. Fuglegræs og har som regel 10 støvdragere med purpurrøde støvfang, hvor Almindelig Fuglegræs har 3-5. Bleg Fuglegræs er mørkere grøn og har langstilkede blade for neden på stænglen (kortstilkede hos Alm. Fuglegræs) og er sjælden uden for skov. Skov-Fuglegræs blomstrer kun maj-juni.
Den kan i reglen kendes fra Bleg Fuglegræs på dens hovedfarve, også på nogen afstand. Man skal dog være opmærksom på, at Alm. Fuglegræs kan være bleg, hvis den er ved at visne. Bleg Fuglegræs blomstrer kun ultimo-april-primo juni, og visner hurtigt væk efter blomstringen.
Bleg Fuglegræs har kun 2-3 støvdragere, og kronbladene er meget kortere end bægerbladene, undertiden helt manglende.
Udbredelse
:Meget almindelig overalt, hvor bunden er kvælstofrig. En af Danmarks almindeligste planter.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer året rundt, blot der ikke er frost.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Fuglegræs baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
