Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Christian Rørdam
    Foto: Christian Rørdam
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen
  • Fotograf: Emil  Førby
    Foto: Emil Førby

Atlas

: Grøn Gåsefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj eller lidt højere og for oven stærkt grenet plante. Stænglen er ofte grønstribet og bladhæfterne er grønne. De typiske nedre blade har uregelmæssig kileformet basis og er skarptakkede. De øvre støtteblade i blomsterstanden er mere fåtakkede, men har som regel nogle takker.

Blosterfligene, der omgiver frugten er spidse og stærkt kølede, køl udgår fra blosterfligenes basis.

Frugten er en lille nød, som omgives af blosteret. Den øvre del af blomsterstanden samt blosterbladene er i reglen melede.

Frugten er fladtrykt fra oven og afrundet, dvs. uden skarp kant, hele vejen rundt.

Grøn Gåsefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Evald Hansen

Variation

: Variationen er meget stor, og bortset fra karakteren med frø uden skarp kant hhv. med skarp kant, overlapper karaktererne til Hvidmelet Gåsefod og bør kun bruges vejledende.

Forveksling

: Gåsefodslægten er vanskelig selv for drevne botanikere, men de fleste arter kan udskilles på bladform, blomsterstandens udseende og evt. lugt. Man bør her gøre sig fortrolig med arterne i en god flora f.eks. Den Ny Nordiske Flora.

Specielt har Figenbladet Gåsefod, som ligner Grøn Gåsefod, et sæt store sideflige og flere mindre, som aftager i størrelse ud mod bladspidsen, som er afrundet/but (spids hos Grøn Gåsefod).

Figenbladet Gåsefod er under ret kraftig udbredelse i bynære områder, især i Storkøbenhavn. Krydsninger mellem Grøn- og Figenbladet Gåsefod forekommer af og til; de er intermediære mht. bladform, frøstørrelse og delvist sterile. Dokumenterede hybrider: Herb. C. leg. C. Hernandez Garrido, det. P. Uotila; Ranjbar, Mohammad Reza Rahiminezhad 1995.

Kun for Grøn Gåsefod over for Hvidmelet Gåsefod er der virkelig problemer med adskillelsen.

Følgende karakterer er vejledende:

Meget skarpe takker på bladene: Grøn Gåsefod. Lidt butte takker på bladene: Hvidmelet Gåsefod.

De øvre blade i blomsterstanden ret brede og med enkelte takker: Grøn Gåsefod; smalle og uden takker: Hvidmelet Gåsefod.

Klyngerne af blomster oftest tydeligt adskilte, solitære blomster forekommer: Grøn Gåsefod.

Klyngerne ofte ikke tydeligt adskilte, sjældnere solitære blomster: Hvidmelet Gåsefod.

Blosterbladenes flige ret kraftigt kølede, kølet fra grunden: Grøn gåsefod. Svagt-kraftigt kølede, kølet fra midten: Hvidmelet Gåsefod.

Selv erfarne botanikere går ofte galt i byen af disse vejledende karakterer.

Den eneste helt pålidelige adskillelseskarakter er følgende:

De modne frø har skarp kant langs noget af den smalle bredde (de er fladtrykte fra oven), typisk på 1/3-2/3 af omkredsen: Hvidmelet Gåsefod. Tilsvarende helt uden skarp kant langs frøets smalle bredde: Grøn Gåsefod.

Det vil sige, at Grøn og Hvidmelet Gåsefod faktisk ikke kan adskilles pålideligt i felten uden modne frø. Man får de modne frø frem ved at tage noget af blomsterstanden og nulre kraftigt med et par fingre i håndfladen. Herefter kan man anbringe et par frø f.eks. på spidsen af en fugtet finger. Derefter skal de betragtes set fra siden i stærk lup, gerne 20 x. Endelig kan man, når man har begge arters frø til sammenligning se, at Grøn Gåsefods er ret tydeligt kraftigere ormamenteret end Hvidmelet Gåsefods, som er næsten glatte.

Udbredelse

: Almindelig på Øerne, i Øst-, Sydøst- og Nordjylland, ellers mindre almindelig. I nogle områder er den mindst lige så almindelig som Hvidmelet Gåsefod.
Grøn Gåsefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Grøn Gåsefod blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Grøn Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Grøn Gåsefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grøn Gåsefod - månedlig fordeling

Biologi

: En-årig urt med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden, med trafik og markredskaber etc. De er let klæbrige som fugtige, hvilket øger deres muligheder for at hænge ved dyrepelse, køretøjer, tøj m.v. Som for Hvidmelet o.a. arter af Gåsefods vedkommende kan frøene bevare spiringsevnen i mange år. De indgår i frøpuljen i jorden i mange markjorder, på ruderater, i haver etc.

De latinske slægtsnavn Chenopodium kommer af græsk khén = gås og pdion = lille fod.

Det danske slægtsnavn er omtrent tilsvarende det latinske. Artsnavnet suecicum betyder svensk. Det danske artsnavn hentyder til plantens farve, idet den ofte mangler det rødlige anstrøg på stænglen, som Hvidmelet Gåsefod ofte har.

Levested

: Agerjord, havejord, ruderater o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion)

Ranjbar, Mohammad Reza Rahiminezhad. 1995.TAXONOMY AND BIOSYSTEMATICS OF THE CHENOPODIUM ALBUM AGGREGATE. A thesis submitted to the University of Leicester for thedegree of Doctor of Philosophy. Department of Botany, University of Leicester.

De senest indberettede arter i Naturbasen: