:Intil 50 cm.høj,ofte lavere, og mere eller mindre grenet.
Hele planten fremtræder fint sølvskællet p.g.a. små saftfyldte, blæreformede hår, som let gnides af ved berøring.
Bladene er elliptiske og helrandede og blomsterne sidder i små klynger i bladhjørner.
Som andre mælder er den særbo med særskilte han- og hunblomster på samme plante.
Ved frugtmodning vokser hunblomsternes forblade stærkt og bliver langstilkede med store udstående sidelapper. - Hunblomsternes store forblade giver planten et meget karakteristisk udseende - og har givet planten dens navn.
:Stilket Kilebæger er, især når hunblomsternes karakteristiske store forblade er udviklet, et let kendelig art. - Den kan evt. forveksles med Stilkløs Kilebæger, som er en flerårig halvbusk, d.v.s. roden og de nedre dele træagtiger dele af stænglen overlever vinteren, og nye skud skyder fra den gamle stængel.
I tvivlstilfælde kan man også kende de to kilebægre fra hinanden på, at Stilkløs Kilebæger har modsatte stængelblade og Stilket Kilebæger spredte.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig sjælden på passende biotoper ved kyster.
Hvornår ses den?
:Stilket Kilebæger blomstrer juli-september. Den kan let kendes hen på sæsonen på de karakteristiske stande med hunblomsternes store, udspærrede forblade.
Tidsmæssig fordeling
af Stilket Kilebæger baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Stilket Kilebæger er en stærkt saltelskende plante.
Blomsternes bestøves ved vindens hjælp og frugterne (nødder) spredes med vand.
Stilket Kilebæger er særbo (særskilte han- og hunblomster på samme plante), enårig og sommerannuel, d.v.s. den spirer om foråret og dør hen på efteråret.
Før i tiden anbragte man kilebægrene i deres egen slægt: Halimione, hvis videnskabelige navn kommer af græsk:Halimon (af græsk: "hals"="salt", der betegnede en ved stranden voksende mældeart.
Nu er kilebægrene overflyttet til mældeslægten: Atriplex; fra de øvrige mældearter adskiller de sig primært ved hunblomsternes kileformede forblade.
Mældes slægstnavn "Atriplex" er simpelthen bare det gamle latinske navn for mældearterne, og kan ikke forklares nærmere.
Det videnskabelige artsnavn "pedunculata" betyder "stilket"; det kommer af lat. pedis = fod, pedunculus = lille fod, med dne overførte betydning: "fodskaftet".
Det danske slægtsnavn "Mælde" har forbindelse til "melet" og hentyder til planternes melede udseende, der skyldes små blæreformede, saftfyldte hår på stængel og blade, som let gnides af.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
