:En flerårig indtil 40 cm. høj halvbusk med træagtigt forvedede nedre stængeldele. Stænglerne er nedliggende forneden, men har opadrettede grene.
Bladene er elliptiske og modsat stillede og på begge sider dækkede af små, hvide skæl, der let gnides af og reelt er saftfyldte hår.
Blomsterne er samlet i end endestillet top af små, akslignende blomsterstand. Den er særbo med særskilte han- og hunblomster.
Hunblomsternes forblade er forstørrede, men ikke nær så iøjnefaldende som hos Stilket Kilebæger og ikke med den stærkt forlængede nedre del, der har givet Stilket kilebæger dens navn; de er altså næsten "stilkløse".
:P.g.a. sin halvbuskagtige karakter med de træagtige nedre stængeldele kan Stilkløs Kilebæger næppe forveksles med andre strandplanter. - Den kan i øvrigt let kendes fra Stilket Kilebæger på, at den har modsatte stængelblade, hvor de er spredte hos Stilket Kilebæger.
Udbredelse
:Udbredelsen i Danmark er begrænset:
Stilkløs Kilebæger er almindelig i Vadehavet. Desuden er den ret talrig i Stavnsfjordområdet på Samsø og findes også ved det vestligste af Limfjorden og med enkelte fund fra Vestsjællands kyst (Korevlen m.v.), på Læsø (Rønnerne) og muligvis få andre steder, bl.a. Randers Fjord. - Den formodes at ville brede sig de kommende år, måske også p.g.a. klimaændringerne med de mildere vintre og stigende sommertemperaturer.
Hvornår ses den?
:Stilkløs Kilebæger blomstrer juli-september, men er p.g.a. sin halvbuskagtiger fremtræden let at genkende året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Stilkløs Kilebæger baseret på Naturbasens observationer:
:En saltelskende, flerårig halvbusk med træagtige nedre stængeldele. Blomsternes bestøves ved vindens hjælp og frugterne, som er nødder, spredes med vand.
Betydningen af det videnskabelige og danske slægtsnavn er forklaret under Stilket Kilebæger.
Det latinske artsnavn "portulacoides" = "portulakagtig" og hentyder til, at bladene har samme form som hos køkkenurten Portulak (Portulacas olercea). Det danske artsnavn "Stilkløs" hentyder til, at hunblomsternes forblade ikke har den iøjnefaldende stærkt forlængede nedre del, som Stilket Kilebæger har.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
