Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Carlos Hernandez Garrido
    Foto: Carlos Hernandez Garrido
  • Fotograf: Carlos Hernandez Garrido
    Foto: Carlos Hernandez Garrido
  • Fotograf: Carlos Hernandez Garrido
    Foto: Carlos Hernandez Garrido

Kendetegn

: Beskrivelse baseret på de få fund indrapporteret til naturbasan, samt på et enkelt fund fra Irland (Green, 2016). Omring 0,4-1 m høj, med lange smalle blade. Nogle af forbladene er meget lange, helrandede eller tandede, med eller uden vedhæng. Der er i det mindste nogle langstilkede urteagtige forblade, mens andre forblade ligner forbladene hos Strand-Mælde, og har svampet væv ved basis samt tænder langs randen og vedhæng på rygsiden. Nogle af forbladene sidder samlet i nøgler, hvorfra der udgår en stilk med endnu en samling af forblade, således at grupper af forblade sidder i etager. Der dannes frø. Denne hybrid er kunstigt blevet frembragt af Taschereau (1986).
Strand-Mælde x Stilk-Mælde (hybrid)
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carlos Hernandez Garrido

Forveksling

: Ligner Strand-Mælde på grund af højden og de lange smalle blade. Adskiller sig fra denne ved tilstedeværelse af meget lange forblade, og i det mindste nogle langstilkede forblade. Minder om Stilk-Mælde ved at have lanstilkede forblade, og adskiller sig fra denne ved foruden de langstilkede forblade er meget lange og smalle, og ved også at have ustilkede forblade med svampet væv ved basis, samt ved at være op til meterhøj.

Udbredelse

: I Danmark indtil nu kun kendt fra Haderslev, Snedkersten, Helsingør og Køge. Er muligvis overset. Et fund, godkendt af John Akeroyd, er rapporteret fra Ireland (Green, 2016).
Strand-Mælde x Stilk-Mælde (hybrid) - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Planter med veludviklede forblade og modne frugter ses i september-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Strand-Mælde x Stilk-Mælde (hybrid) baseret på Naturbasens observationer:
Fænologi for Strand-Mælde x Stilk-Mælde (hybrid): flest observationer omkring uge 40, 90 % fra august til oktober

Levested

: Vokser ved kysten, hvor forældre-arterne vokser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Green, Paul. 2016, 8 september. Atriplex littoralis x Atriplex longipes new to Ireland. Wild Flowers of Wexford. wildflowersofwexford.blogspot.com...atriplex-littoralis-x-atriplex-longipes

Taschereau , P.M. 1986. Hybridization in the genus Atriplex
section Teutliopsis (Chenopodiaceae). Watsonia, 16, 153-162

De senest indberettede arter i Naturbasen: