:Planten har forgrenet jordstængel, hvorfra der udgår rosetter af lancetformede til tungeformede grundblade og indtil ca. 1/2 meter høje, ru og furede stængler, der bærer smalt lancetformede, parvis stillede blade og en ret fåblomstret og åben, kvastformet stand af store, lyserøde til bordeaux-farvede blomster. Kronbladene er 10-20 mm lange og dybt 4-kløvede med uens store flige.
:Trævlekrone er en let kendelig og karakteristisk plante, når den er i blomst og har de dybt 4-fligede kronblade.
Vegetativt kan den ligne Klinte og Tjærenellike. Begge disse arter vokser dog næsten altid tørt, hvor Trævlekrone vokser langt mere fugtigt.
Tjærenellike kendes vegetativt fra Trævlekrone på de klæbrige partier på stænglen under bladparrene.
Klinte har tydeligt hårede blade, Trævlekrone har helt eller næsten glatte.
Udbredelse
:Den er aftaget ret stærkt i hyppighed p.g.a. tilgroning eller opdyrkning af voksestederne, men må stadig betegnes som temmelig almindelig i det meste af landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer medio juni- ultimo juli, men enkelte blomstrende planter (evt. 2. blomstring) kan ses hen i september.
Tidsmæssig fordeling
af Trævlekrone baseret på Naturbasens observationer:
:Trævlekrone er en flerårig urt, hvis blomster bestøves af insekter, og hvis frø spredes især ved vindslyngspredning.
Slægtsnavnet Lychnis er et gammelt græsk navn på en beslægtet rødblomstret plante og er afledt af Lkhnos = "lygte".
Artsnavnet flos-cuculi betyder gøgens blomst, "gøgeblomst". Det kan hentyde til, at den blomstrer, når gøgen begynder at kukke (det er ikke helt rigtigt under danske forhold) og ofte bærer "gøgespyt", der er skumlignende afsondringer af en lille cikadenymfe.
Levested
:Trævlekrone vokser på fugtige enge og i ikke for tilgroede moser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
