:Enårig opret plante, 30-70 (-150) cm, stængel bleggul, ofte stribet, af og til med rødlige pletter ved bladfæsterne, grenet for oven. Blade bredt ovale til rudeformede eller spatelformede, 2-6 cm, grøn til gulgrøn, mere eller mindre hvidmelede. Bladet basis er mere eller mindre kileformet, bladets spids med afsat spids, bladranden med én til to butte tænder eller små lapper, der sidder omkring midten af bladpladen, evt med små tænder over bladpladens midte.
Bladene i blomsterstandene er elliptiske til lancetformede, hele eller svagt trelappede, og spidserne tydeligt tilspidsede med afsat spids (mucro).
Blomsterstande i saksformede sammensatte stande eller kvastformede.
Blomster femtallige, blosterbladene er sammenvoksede til midten, blosterbladene er vingede og har bredt membranlignende sider og ser spidse eller butte, og omslutter frugten helt. Frøene er glinsende sorte, cirkulære med but eller afrundet rand, og frøgemmet (pericarpium) er fastsiddende, frøets overflade har dybe gruber, der danner et tydelig radiærsymetrisk net-mønster, samt radiære furer. Frøets øvre flade er ganske flad, mens dets underside er konisk-konveks.
Uotila (2001) angiver frøets diameter til 1,2-1,5 mm i diameter, Mohlenbrock (2001) angiver diameteren til 0,8-1,2 mm, og Standley (1916) angiver frøet diameter til at være 0,8-1 mm.
:Amerikansk Gåsefod Kan forveksles med Hvidmelet Gåsefod, og kan skelnes fra denne på de nedre blade, der er bredest omkring midten af bladets længde, og der er gerne et par tænder eller lapper på dette sted, og på at bladene har en tydelig afsat spids (mucro), mens bladene hos Hvidmelet Gåsefod har det bredeste sted under midten af bladpladens længde. Frøene hos Amerikansk Gåsefod har fast hæftet frøgemme, og er vanskelig at få af, mens frøgemmet hos Hvidmelet Gåsefod er løst siddende og er nem at tage af. Overfladen af frøet hos Amerikansk Gåsefod har tydelige gruber, der danner et radiær-symetrisk netmønster, mens frø-overfladen hos Hvidmelet Gåsefod er glat eller næsten glat med utydeligt mønster. Frø hos Amerikansk Gåsefod har but rand, mens randen af frø af Hvidmelet Gåsefod er skarpt kølet. Oversiden af frøet af Amerikansk Gåsefod er flad og undersiden er konveks-konisk, mens overfladen og undefladen af frø af Hvidmelet Gåsefod er symetriske, og frøet er linseformet, dog kan frø med konveks-konisk underside og flad overside forekomme, men da er frøgemmet løstsiddende.
Udbredelse
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
af Amerikansk Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Amerikansk Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Guinet, P. Ph. 1959. Essai d'Identification des Graines de Chénopodes Commensaux des Cultures ou Cultivés en France. Journal d'Agriculture tropicale et de Botanique Appliquée, T. VI. No 6-7, Juin-Juillet. Mohlenbrock, R. H. 2001. The Illusttrated Flora of Illinois. Flowering Pants. Southerna Illinois University Press. Standley, P. C. North American Flora. Chenopodiales Chenopodiaceae. The New Yourk Botanical Garden. Uotila, P. 2001. Chenopodiaceae. In B. Jonsell (ed.) 2001: Flora Nordica 2. Stockholm. ISBN. 91 7190 037 3.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
