:Enårig, 10-40 cm, opret til opstigende, rigt grenet fra basis, grene nedliggende til opstigende. Bladstilk halv så langt som bladpladen eller lidt længere. Bladpladens grund kileformet, spidsen er spidst eller but, bladpladen er rudeformet til spatelformet, blågrøn, især på undersiden, lidt længere end dobbelt så langt som bredt, 2-2,5 cm lang, bladrand tandet eller helrandet. Blade i blomsterstande helrandede, elliptiske til lancetformede.
Blosterstande i aksformede sammensatte stande.
Blomster med fem blosterblade, der er sammenvokset ved grunden, blosterblade kølede og med butte spidser. Frugten falder af uden bægeret eller sammen med denne. Frøgemme (pericarpium) sidder løst. Frøet er tydeligt længere end bredt, 1,1(- 1,2) mm (Uotila, 2001), frøets kant kølet, frøet overflade sort, glinsende, glat eller med svagt erkendbare radiære striber. Ifølge Dvorak (1984) er frøenes længde 1,07-1,10-1,16 mm, og bredden 0,99-1,06-1,09 mm.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Småbladet Gåsefod kan forveksles med Indisk Gåsefod (Chenpodium strictum Roth), som også har små aflange frø med svagt kølet rand, men denne er en højere (100 cm eller mere) og kraftigere plante med større blade, og bladranden har næsten parallelle sider. Bladene kan være tandede eller helrandede, og frugterne falder af uden bægeret eller sammen med denne.
Udbredelse
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
af Småbladet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Småbladet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Dvorak, F. 1984. Chenopodiu, striatiforme J. Murr. Scripta Fac. Sci. Nat. Purk. Brun. Vol. 14, No. 9 (Biologia), p. 427-440. Outila, P. 2001. Chenopodiaceae. In B. Jonsell (ed.) 2001: Flora Nordica 2. Stockholm. ISBN. 91 7190 037 3.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
