:Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Tyk Andemad, som har hvælvet, undertiden næsten halvkugleformet løv med svampeagtigt væv, og løvets underside har 10-20 netmasker (40-50 hos Liden Andemad).
Rød Andemad ligner, men har en hævet ryg med knuder midt på bladpladen.
Stor Andemad har betydeligt større løv og mere end en rodtråd under bladpladen.
Kors-Andemad har korsformet stillede bladplader.
Levermosset Flydende Skælløv, der kan findes på samme biotoper som Liden Andemad, har y-formet vækst, og trådede til trekantede såkaldte "bugblader" der stritter ned i vandet fra den flydende bladplade.
Udbredelse
:Meget almindelig, dog lidt mindre almindelig i næringsfattige områder.
Hvornår ses den?
:Hele vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Liden Andemad baseret på Naturbasens observationer:
:Flydeplante, der i reglen ikke udvikler blomster, men næsten kun formerer sig vegetativt ved sideskud og deling af bladet. Spredning sker især med fugle og vandstrømme.
Etymologi
Lemna er et gammelt græsk navn på en ukendt vandplante. Minor betyder "den mindre" og går på størrelsen. Det danske Andemad er omtrent selvforklarende, sikkert lidt nedsættende ment.
Levested
:Næringsrige søer, pytter og langtsomt flydende vand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
