:Kalmus kan i blomst næppe forveksles med andre planter. Uden blomst kan den dog være svær at spotte, og på afstand ligne f.eks. vegetative pindvineknop og brudelys, men med lidt øvelse kan man spotte den på grund af dens helt specielle lysegrønne farvenuance. Og når man kommer tæt på er den bølgede bladrand et sikkert kendetegn sammen med dens helt specielle lugt/ aroma.
Udbredelse
:Gammel lægeurt fra Sydkina og Himalaya.
I Danmark hist og her naturaliseret på leret næringsrig søbund, søbredder, damme, vandløb og voldgrave. I nogle egne temmelig sjælden. Hyppigst som kulturlevn ved gamle klostertomter, herregårde og møller etc.
:Kalmus frøformerer sig ikke under vore himmelstrøg, men har udelukkende vegetativ formering med rodsystemet.
Planten breder sig ved hjælp af den tykke jordstængel og står oftest i tætte bestande.
I Norden spredes den næppe fra lokalitet til lokalitet, men står som relikt fra tidligere plantning. I sjældne tilfælde sker mere eller mindre tilsigtet vegetativ spredning med jordbehandlingsmaskiner, samt ved aktiv udplantning.
Den er en gammel lægeplante indført af munkene i middelalderen.
Den står ret isoleret i De Enkimbladede, og anses af nogle for at være sidegruppe til resten af dem.
Etymologi: Slægtsnavnet Acorus er fra et gammelt græsk navn, der i oldtiden anvendtes om Gul Iris, hvis blade ligner Kalmus-blade en del, jfr. at Gul Iris hedder Iris pseudacorus(="Falsk Kalmus"). Artsnavnet calamus, som det danske artsnavn er afledt af, betyder "rør", "tagrør" m.v.
Levested
:På lavt vand og gerne på leret, næringsrig bund ved søbredder, damme, vandløb o.s.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
