:Slægten Lasioglossum (smalvejbier) kendes fra den meget lignende slægt Halictus (vejbier), på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.
Hunnerne hos Lasioglossum calceatum er 8-9 mm med en sparsom rødbrun behåring på forkroppen. Hovedet er rundt. Bagkroppen er med fine bånd af tiltrykte lyse hår, som til tider kan være brudte på midten. Bagranden er med tydelige gule markeringer. Pollenbørsterne er rødlige. Lasioglossum calceatum hører til gruppen af smalvejbier med et tydeligt afgrænset propodeum. Dette er vigtigt for korrekt artsbestemmelse af smalvejbier.
Hannerne er 8-10 mm, de findes i en form med røde områder på bagkroppen og en helt mørk form. De ligner hunnerne, men har længere antenner. Fodleddene er gule og skinnebenene er delvist gule.
:Hunnernes hovedform kan variere lidt og dette kan besværliggøre adskillelse fra Lasioglossum albipes. Hannerne kan have mere eller mindre røde tegninger.
Forveksling
:Kan forveksles med den meget ligende art Lasioglossum albipes. De to arter optræder ofte i samme habitater. Da L. albipes er ret variable er belæg ofte nødvendig og selv da kan det være svært.
Hunnerne hos L. albipes har et mere aflangt hoved en L. calceatum. L. albipes har også udbredt gråtoning på 1. og 2. bagkropsled. Det anbefales dog stadig at være varsom med artsbestemmelse uden belæg.
Hannerne kan også forveksles med L. albipes. Forskellene i hovedformen kan også anvendes til adskillelse af L. albipes fra L. calceatum. Lasioglossum calceatum har mørk labrum, mens L. albipes har overvejende gul labrum. L. abipes hanner er også lidt mindre (6-9 mm)
Udbredelse
:Arten er fundet i alle distrikter og udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Hunner, der overvintre, ses fra starten af april. Hannerne dukker først op i juli. Begge køn kan ses helt indtil oktober, men antallet falder drastisk fra midten af september.
Tidsmæssig fordeling
af Moskussmalbi baseret på Naturbasens observationer:
:Reden udgraves i sandede jorde og arten kan ifølge litteraturen optræde i kolonier med semisocial adfærd. Da det kun er hunnerne der overvintre ses hannerne først senere på sæsonen. Er polylektisk og pollen samles fra mange forskellige blomster, ifølge Westrich (2018) er arten fundet på 19 forskellige plantefamilier. Parasiteres af blodbien Sphecodes monilicornis.
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
