Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm
  • Fotograf: Kevin Kuhlmann Clausen
    Foto: Kevin Kuhlmann Clausen
  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen

Kendetegn

: Slægten kendes på den meget smalle kropsform, med pollenbørster der sidder på bugen, samt 2 cubitalceller. Minder meget om hulbier (Heriades), men hulbier har en tydelig kant på forreste del af første bagkropsled. Det ses ikke hos saksebierne.

Alle tre danske arter er sorte med sparsom behåring. To af arterne har lyse hårbånd på bagkroppen. Hanner af saksebier kan på dage med dårligt vejr blive i samme blomst flere dage.

Chelostoma rapunculi er en stor saksebi. Hunnerne er 8-10 mm, kroppen er sort med enkelte lys hårbånd på bagkroppen, i øvrigt meget sparsomt behåret. Pollenbørsten er gullig.

Hannerne har cirka samme størrelse som hunner. Hannerne er lidt mere behårede og med 3. kvadratiske udvækster på det sidste bagkropsled.

Stor Saksebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Variation

: Ingen nævneværdig variation

Forveksling

: De tre arter af saksebier kan let forveksles.

For hunner gælder det at:

C. campanularum ikke har lyse bånd af hår på bagkroppen. Den adskilles dermed let fra de to øvrige arter, der begge har hvide hårbånd. C. campanularum er også mindre end de andre arter.

C. florisomme har en udvækst på det øverste del af clypeus. Dette ses ikke hos C. rapunculi. C. florisomme har meget lange mandibler (nok derfor slægten kaldes saksebier). Pollenbørsterne er hvidlige.

C. rapunculi har hårbånd på bagkroppen. Er i øvrigt mindre behåret end C. florisomne. Pollenbørsterne er gullige.

Hannerne bestemmes udfra udformningen af sidste (syvende) bagkropsled:

C. campanularum har to små spidser på sidste bagkropsled. C. campanularum-hanner er mindre end de andre arter og har ingen hårbånd på 4. bugled.

C. florisomme har 2 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled. C. florisomme-hanner har et lyst hårbånd på 4. bugled.

C. rapunculi har 3 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter undtagen Bornholm. En art der har øget sin udbredelse kraftigt siden 1970´erne.
Stor Saksebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver fra midten af april indtil september.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Saksebi baseret på Naturbasens observationer:
Stor Saksebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Saksebi - månedlig fordeling

Biologi

: Oligolektisk, finder kun føde på blomster af klokkeblomstslægten (Campanula). Reden laves i huller i træer, dødt ved eller andet plantermateriale. Arten laver ofte reder sammen og kan ses i stort antal i stråtage i områder med mange klokkeblomster. Parasiteres af panserbien Stelis minuta.

Levested

: Findes mange steder hvor der er klokkeblomster. Findes også tit i haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen: