:Hunnen 8-10 mm, hannen 8-9. En halvlille Andrena-art med beige til lysebrun hårbeklædning. Hunnens filtbehåring ved indersiden af øjet er lysebrun, forkroppen lysebrunt behåret, bagkroppen med tydeligt afsatte, brede hårbånd bagest på hver tergit. Hannen er tæt behåret overalt, dog stadig med antydning af bånd på bagkroppen.
:Slidte individer kan miste en stor del af behåringen.
Forveksling
:På flyvetidspunktet og levestedet kan forveksling i felten primært finde sted med hedesilkebi Colletes succinctus, hvis behåring dog generelt er meget tættere. Ydermere har hedesilkebi meget skarpt aftegnede hvide bagkropsbånd, som består af filthår snarere end egentlig behåring. Hunnerne af Andrena-arter kendes også på filtgruben i panden inden for øjnene.
Udbredelse
:Lyngjordbi er vidt udbredt i de sandede egne af Jylland. På Sjælland findes den bl.a. ved Melby Overdrev. Den er også udbredt på Anholt og Læsø. Den findes overalt i den lyngklædte del af Europa, fra Irland i vest til en smule ind i Rusland.
Hvornår ses den?
:Lyngjordbi er en sent flyvende jordbi, hvor hannerne først kommer på vingerne sidst i juli. Arten ses hele august og en stor del af september, hvor lyngens blomstring aftager.
Tidsmæssig fordeling
af Lyngjordbi baseret på Naturbasens observationer:
:En univoltin sensommerart, hvor hannerne som hos mange andre arter dukker tidligere op end hunnerne. Hannerne patruljerer ideligt på jagt efter jomfruelige hunner; undervejs afsætter de ligefrem feromon-spor i vegetationen. Efter parring anlægger hunnen rede i sand, hvor hun i sidegange til den 10-20 cm dybe minegang lægger et æg. Lyngjordbi er oligolektisk på lyng, men kan dog ses suge nektar på enkelte andre arter, fx blåmunke. Arten parasiteres af hvepsebien Nomada rufipes.
Levested
:Arten findes i Danmark på lyngheder med lang kontinuitet af frisk lyng. Der er ikke de store krav til arealstørrelse, snarere er kravet, at lyngen blomstrer hvert år!
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
