Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Ellegaard
    Foto: Knud Ellegaard
  • Fotograf: Knud Ellegaard
    Foto: Knud Ellegaard
  • Fotograf: Jan Grathwohl
    Foto: Jan Grathwohl

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Tegningen er kun et forsøg på at skabe overblik over medlemmerne af Formica rufa-gruppen. En sikker adskillelse af arterne er meget vanskelig, og der henvises til speciallitteratur (Collingwood m.fl) for korrekt bestemmelse. Eller se under artikler: Vejledning i artsbestemmelse af Rød Skovmyre.

Kendetegn

: Arbejder: 4,5-9 mm. Hun: 9,5-11 mm. Han: 9-11 mm. Stor kraftig myre med tydeligt to-farvet (lyst rød/brun og mørkebrun) hoved og forkrop. Hovedets bagrand er lige. Mundskjold er uden udskæring. Behåring jævnt fordelt på hele kroppen, men med stor variation hos individerne. Der er også på hovedets overkant nogle hår og langs oversiden på forkroppen ret tæt med hår.
Rød Skovmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Knud Ellegaard

Variation

: Man taler om Formica rufa-gruppen, hvor kun Formica pratensis er tydeligt let at adskille fra de øvrige medlemmer i gruppen. Formica nigricans er muligvis ikke en selvstændig art, men blot i udseendet anderledes p.g.a. miljøpåvirkninger (B. Seifert). Andre medlemmer af gruppen f.eks. Formica polyctena varierer stærkt med behåring og ligner undertiden meget Formica rufa. Mindst intensiv behåring har Formica polyctena. Tættest behåring og de mørkeste farver har Formica var. nigricans

Formica polyctena, Förster

Formica rufa L.- Rød Skovmyre

Formica aquilonia, Yarrow

Formica pratensis, Retzius

Formica pratensis var. nigricans, Bondroit 1912

For artsbestemmelse af Rød Skovmyre: Se under artikler.

Forveksling

: Arten kan også forveksles med andre myrer uden for Formica rufa-gruppen. Dette gælder: Blodrød Rovmyre, Stubmyre, Formica uralensis, Formica exsecta, som alle bygger tuer bestående af lignende materiale, som f.eks. grannåle m.m. Endvidere kan arten forveksles med Rød Slavemyre, der ikke bygger tuer. Den kendes fra Blodrød Rovmyre og Stubmyre på farven i hovedet, som på disse to arter er stort set ensfarvet lyst rødbrunt, uden mørkere farvetegninger. Den kendes fra Formica uralensis, som er helt sorthovedet. Den kendes fra Rød Slavemyre på dens stort set ensfarvede hoved og brystparti. Der kan være lidt grumsede brune farvetegninger, men den fremstår aldrig som tydeligt tofarvet. Rød Slavemyre er i størrelse noget mindre end de før nævnte arter.

Udbredelse

: Ret almindelig og udbredt i hele Danmark.
Rød Skovmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Rød Skovmyre kan træffes fra det tidlige forår, hvor den ofte samles på redens top for at varme sig. Her kan man være heldig at se dronningen i klumpen sammen med sine arbejdere. I løbet af efteråret graver den sig dybere ned i reden og gemmer sig dybt under reden om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Skovmyre baseret på Naturbasens observationer:
Rød Skovmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Skovmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Den Røde Skovmyre anlægger store tuer, der med tiden kan vokse til flere meter i omkreds og med ganske imponerende højde på over en meter. Til redemateriale bruges relativt store stykker af grannåle, harpiksklumper, småsten, smågrene, græsstrå m.m. Hvis omgivelserne ved reden bliver tilgroet af høj vegetation, flytter den hele reden til et gunstigt sted, eller redematerialet efterlades, og samfundets individer flytter til en mere gunstigt beliggende koloni. På særligt varme biotoper med kraftig soleksponering kan man undertiden iagttage myretuer, der er helt flade. Her bygger den ikke nogen overdel, men graver i stedet reden ned i jorden.

Reden står ofte i forbindelse med andre kolonier i det samme myresamfund med myreveje og til særligt populære træer med mange bladlus.

I centrum af reden findes ofte en træstub, hvori der graves gange og kamre. Her kan myrerne på kolde dage beskytte sig mod kulden. Om vinteren graver hele samfundet sig længere ned under træstubben og samler sig i en kæmpe klump for bedre at klare kulden.

På varme stille dage i juli eller august forlader hunner og hanner reden, hvor de samles flyvende over høje genstande i landskabet, men selve parringen foregår ofte på jorden. I modsætning til flere myrearter i slægten Lasius, så er sværmningen ikke en massebegivenhed, hvor kønsdyr samles i tusindvis, men derimod foregår det snarere i små grupper. Efter parringen bider eller river hunnen sine vinger af og starter med at finde et passende sted for sit nye liv som dronning. Hun kan også forsøge at finde tilbage til sin gamle rede, hvor den altid vil blive budt velkommen. Undertiden kan der i store samfund være over hundrede dronninger. Hvis hun ikke finder tilbage til sin gamle rede, kan hun blive adopteret af artsfæller fra fremmede myresamfund, som måske mangler en dronning, eller hun kan anlægge et helt nyt samfund ved brug af såkaldte hjælpemyre-arter. I så fald finder hun et samfund oftest af arten Sort Slavemyre eller sjældnere af arten Rød Slavemyre. I dette samfund af slavemyrer vil hun blive modtaget af arbejderne, muligvis med et vist fjendskab, men ofte bliver hun accepteret og kan trænge ind til slavemyrernes dronning, som bliver dræbt af den indtrængende dronning. Slavemyrernes arbejdere accepterer med tiden den nye dronning som deres egen og foretager yngelplejen af den fremmede dronnings æg og larver. Med tiden uddør slavemyrerne, og den Røde Skovmyres individer overtager gradvist hele samfundet, og dermed er et helt samfund af Rød Skovmyre etableret.

Føden består af bladlusnektar og af forskellige insekter, ofte larver, som den finder i nærheden.

Arten er meget aggressiv, både over for større dyr og mennesker, men også over for andre myrearter. Den er dominerende i forhold til andre myrearter og udrydder som regel alle andre myresamfund af nærtbeslægtede arter (f.eks. Formica uralensis, Stubmyre m. fl. ), foruden Herkulesmyren, som heller ikke tolereres. Men den tillader gerne mindre myrearter i redens nærhed, som f.eks. Myrmica scabrinodis.

En lang række insekter lever i denne arts myretuer, som f.eks. den store grønne Kobberguldbasse, der graver sig ned i de nedre dele af tuen, hvor den lægger sine æg. Her udvikler billelarven sig ved at leve af forskelligt organisk materiale i tuen. Et andet eksempel er Gæstemyren, (Formicoxenus nitidulus, som lever sit eget skjulte liv i værtsmyrens samfund. Undertiden kan man på myretuens overflade se denne meget lille myre kravle rundt mellem sine store værtsindivider, som tilsyneladende overhovedet ikke bemærker den.

Levested

: Reden anlægges ofte i skovbryn eller i spredt træbevoksede områder. Gerne i nåleskove, men oftest i blandingsskove eller træbevoksede moser, klitområder eller heder. Generelt er arten meget tilpasningsdygtig, hvorfor den træffes næsten i alle egne af landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

De senest indberettede arter i Naturbasen: