:Rødbrun hvepsebi er en mellemstor hvepsebi med en kropslængde på 8-10 mm. Som navnet antyder, mangler de tydelige gule tegninger, som man ser hos mange andre hvepsebier. Hoved og forkrop er sorte, mens bagkroppen er rød. Tergit 1 er sort. Hos hannen ses et par gule sidepletter på 2. og/eller evt. 3. tergit. Antennerne er sorte, mens sidste led er rødgult. Benene er røde med sorte inderlår. Behåringen er generelt lys og fremstår ofte lidt filtet.
:Forvekslingsmuligheder i felten er på flyvetidspunktet den meget sjældne Nomada fuscicornis, som dog er væsentligt mindre, samt den lige så sjældne Nomada integra, hvis antenner dog er rødbrune på undersiden, og som har to tydelige pletter på scutellum.
Udbredelse
:Rødbrun hvepsebi findes i de tørreste og mest blomsterrige egne af landet, dvs. på Djursland, i Midtjylland samt i Vestjylland. På Mols er den ganske talrig på egnede lokaliteter. Den er til gengæld ikke kendt fra øerne. I Sverige findes den i steppelandskaberne i den sydøstlige del, hvor den er rødlistet som sårbar. Den er ikke kendt fra Norge. Fra resten af Europa er den kendt fra Spanien og østpå til Ural.
Hvornår ses den?
:Arten ses samtidigt med værten, dvs. fra begyndelsen af juni til slutningen af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Rødbrun Hvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
:Rødbrun hvepsebi snylter på stor strithårsbi (Panurgus banksianus) og ses ofte patruljere lavt, nærmest krybende, over strithårsbi-kolonierne. Selv ses den suge nektar i gule kurvblomster samt ikke mindst i blåmunke.
Levested
:Rødbrun hvepsebi findes på tørre, sandede arealer, hvor stor strithårsbi er udbredt, det vil primært sige områder med en rigelig blomstring af gule kurvblomster.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
