Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johnny Lund Jeppesen
    Foto: Johnny Lund Jeppesen
  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller
  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller

Kendetegn

: Hunnerne er 8-12 mm med lange rustrøde hår på forkroppen, dette er et vigtigt kendetegn. Hovedet er sort med røde tegninger på labrum, mandibler og clypeus. Antenne er røde med sort på oversiden af skaftet. Forkroppen er sort, med to gule pletter på scutellum, til tider med en rød rand. Vingeskællene er røde. Bagkroppen er med røde tegninger på 1. og 2. bagkropsled. 2. til 5. bagkropsled er med gule bånd, der dog kan være brudt på 2. bagkropsled. Benene er røde med sorte lår. 3. antenneled er lige så langt som 4. antenneled.

Hannerne er lidt større (9-13 mm). De minder om hunnerne, men antennen er sort på overfladen af 2. til 6. led. Hanner kan mangle de to gule pletter på scutellum. Bagkroppen er sort med rødt på 1. bagkropsled. Alle bagkropsled er med gule bånd, der dog kan være brudt på 1. bagkropsled. Benene er gullige på det første og andet ben. Lår og skinneben er delvist røde/sorte. Det bagerste ben er overvejende rødt med en sort plet på skinnebenet. Hannerne har nogle små spidser på 4. til 13. antenneled, hvilket er et kendetegn der adskiller den fra mange andre arter.

Stor Pilehvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johnny Lund Jeppesen

Variation

: De røde tegninger kan variere hos begge køn. De gule bånd kan til tider være brudte.

Forveksling

: Hunner kan bedst kendes på den røde behåring på forkroppen. Ellers er de mest oplagte forvekslinger nok N. leucohthalma. Hunnerne af N. leucophthalma har helt sort antenneskaft. Hos N. lathburiana er antenneskaftet kun sort på oversiden. Hos N. leucophthalma er pletterne (eller pletten) på scutellum rød og ikke gul som hos N. lathburiana.

Hannerne kan også ligne N. leucophthalma. Hannerne af N. lathburiana har dog en række spidser på antennens 4. til 13. antenneled. Dette adskiller den fra alle lignende arter.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Stor Pilehvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten har en ret kort flyvetid. Begge køn ses fra midten af april og indtil midten af juni.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Pilehvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Stor Pilehvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Pilehvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Er redeparasit på jordbien Andrena vaga, men A. cineraria nævnes også som mulig vært. Er bred i sit fødevalg, men pil i foråret er en vigtig fødekilde.

Levested

: Findes i områder med store kolonier af værtsarten, som er meget almindelig i Danmark. Det er ofte i områder med store åbne sandflader.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: