Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre

Kendetegn

: Almindelig sandhveps er en stor hveps med en kropslængde på ca. 15-25 mm, hvor hunnen er størst. Det er en enlig hveps med en meget lang og smal hvepsetalje, som dannes af de to første bagkropsled. Hele kroppen er sort, bortset fra en karakteristisk orange bagkrop, som kun er sort på de sidste segmenter og har et blåligt skær. Den smalle hvepsetalje bliver gradvist bredere mod abdomen. Hovedet og brystpartiet har fine sølvfarvede hår, som er en smule længere end hos de andre sandhvepse. Hårene får brystets sider til at fremstå som sølvglinsende pletter. Hunnen har kraftige graveben, ofte med stive børster. Hannen har en sort linje på oversiden af de orange bagkropsled.
Almindelig Sandhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Forveksling

: Almindelig sandhveps kan forveksles med den mindre Ammophila campestris, men adskiller sig ved at tredje cubitalcelle på forvingerne er ustilket. Samtidig mangler hannen den sorte linje på bagkroppen hos Ammophila campestris.

Almindelig sandhveps kan også forveksles med stor sandhveps (Podalonia hirsuta), men kan adskilles ved at hvepsetaljen hos almindelig sandhveps er betydeligt længere og smallere. Almindelig sandhveps er generelt slankere af udseende, mens stor sandhveps er mere kompakt på grund af en tykkere abdomen og kortere talje.

Udbredelse

: Almindelig sandhveps er almindelig og udbredt i store dele af Europa. I Danmark findes den især ved de kystnære områder og kan derfor findes mange steder i landet.
Almindelig Sandhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne kan ses fra april til september.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Sandhveps baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Sandhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Sandhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnen graver huller i sandjord, som skal fungere som redekammer til hendes afkom. Redekammeret består af en celle og når en dybde på 5-20 cm. Hunnen jager sommerfuglelarver, typisk larver af ugle- og målerfamilier, hvor hun paralyserer larverne med nervegift vha. sin giftbrod på bagkroppen. Hvepsen er ikke aggressiv overfor mennesker. Hunnen jager larver ved først at lede efter fæces ved jorden, hvorefter hun søger i vegetationen. Larverne kan veje op til 10 gange hunnens vægt, og det kan derfor være svært at slæbe dem tilbage til redekammeret. Hun graver et hul til hvert hvepseæg, hvori hun lægger 1-5 sommerfuglelarver og placerer ægget ovenpå den første larve. Når ægget klækker, vil hvepselarven leve som parasitoid på sommerfuglelarverne, hvor den vil spise de mindre vitale dele først, så sommerfuglelarven lever længst muligt. Udviklingen af hvepselarven tager 10 dage. Herefter spinder den sig en gullig dobbeltvægget kokon og overvintrer. Om foråret forpupper den sig, og efter nogen tid graver den sig ud som det voksne insekt.

Antallet af sommerfuglelarver i reden afhænger af størrelsen af byttet. Hvis én stor larve er nok, lukker og skjuler hunnen reden med sten, grene eller plantedele, og overdækker bagefter hullet med sand. Nogle gange kan hun vælge at hamre sandet fast med en sten, som hun holder med kæberne. Sådan brug af redskaber er sjældent for invertebrater. Hvis den fundne larve er for lille, bevæger hun sig ud efter flere små byttedyr, indtil byttevægten når det ønskede niveau, hvorefter hun lukker hullet til. For at kunne finde føde og stadig lokalisere redekamrene, kan hvepsen genkende områder ud fra f.eks. sten, planter og lignende. Hunnen kan lave op til 10 redekamre, dog kun et ad gangen.

Den almindelig sandhveps er en fakultativ yngelparasit; dvs. at hvepsen kan udskifte en anden huns æg i et redekammer med sit eget og få denne hun til at opfostre sit afkom. Derudover kan den parasitere andre hunners redekamre ved at stjæle bytte herfra og slæbe det tilbage til sit eget redekammer.

De voksne individer lever af nektar fra blomster, og da de har længere tunger end de fleste andre enlige hvepse, kan de suge nektar fra et bredt udvalg af planter, som f.eks. arter af lyng, dueurt og tidsler.

Levested

: Almindelig sandhveps lever på heder, græslande, klitter og andre kystområder. Den trives generelt i tørre og sandede områder, men kan også findes i byområder. Den er mest aktiv i varmt vejr.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Field, Jeremy: Patterns of nest provisioning and parental investment in the solitary digger wasp Ammophila sabulosa. Ecological Entomology (1992) 17,43-51

Casiraghi, Maurizio: Nest provisioning and stinging pattern in ammophila sabulosa (hymenoptera, sphecidae): Influence of prey size. Italian Journal of Zoology (2001) 68:4,299-303

Danmarks Fauna, Bind 2 Gravehvepse & Gedehamse

www.natureconservationimaging.com...nature_conservation_imaging_heathland1_Ammophila

en.wikipedia.org...Ammophila_sabulosa

no.wikipedia.org...S%C3%B8lvflekket_graveveps

www.denstoredanske.dk...gravehvepse

memim.com/ammophila-sabulosa

De senest indberettede arter i Naturbasen: