Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Kendetegn

: En meget lille socialparasitisk myre, der helt mangler arbejdere. Dronningen måler kun omkring 2,5 mm, og er mat brunsort. Antenner og de korte, kraftige ben er lysebrune. Hovedet, der er bredere end langt, har en svagt konkav bagkant. Antenner med 11 led, og nærmest uden kølle for enden. Bagkroppens overside med en unik længdefure. Dronningens bagkrop svulmer kraftigt op i forbindelse med ægproduktion, og kan komme til at minde lidt om de berømte Honningmyrer.

Hannen er yderst bizar. Han minder om dronningen, men er gulbrun eller cremefarvet med en længere bagkrop, der er krogformet. Hannerne er i et puppelignende stadie, og kan knap bevæge sig omkring på egen hånd.

Gøgemyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Forveksling

: Hannen er umiskendelig. Dronningen kan meget overfladisk ligne en arbejder af værtsarten Græstørvmyre, men kan blandt andet kendes på bagkroppens længdefure, hovedets facon, samt den kraftigere forkrop.

I Sverige og Nordtyskland findes en anden art der parasiterer Græstørvmyre, nemlig Sabelmyre (Strongylognathus testaceus), som vi bør være opmærksomme på herhjemme. Denne art minder på nær den delte værtsmyre ikke om Gøgemyre, hverken i adfærd eller udseende.

Udbredelse

: Kun truffet få gange i Danmark. Det første fund blev gjort i Bodilsker Plantage på Bornholm i 1942. Derudover foreligger der et fund fra Nordøstsjælland (NEZ) uden nærmere lokalitetsnavn. I 2018 blev arten fundet ved Brunddragene på Lolland. I 2021 blev arten for første gang fundet i Jylland på tre djurslandske lokaliteter: Øer syd for Ebeltoft, Kalø Slotsruin, samt Glatved Strand. I 2022 blev den fundet på Læsø, og i 2023 nær Klint i Odsherred.

Grundet den meget specialiserede levevis er Gøgemyre sjælden og fåtallig over hele sit udbredelsesområde, men de små vingede dronninger har samtidig et relativt godt spredningspotentiale. Den bør derfor eftersøges overalt hvor værtsmyren findes i store bestande.

Arten har en ret stor udbredelse i Europa, og er også indslæbt til Nordamerika.

Gøgemyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Da arten lever en skjult tilværelse ses den sjældent. Med mindre man opsøger den når hunnerne sværmer er man nødt til at grave Græstørvmyrebo op for at se den. Nye kønsdyr træffes i to omgange, dels fra maj til starten af juli, og igen senere i juli til starten af september.

Tidsmæssig fordeling

af Gøgemyre baseret på Naturbasens observationer:
Gøgemyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gøgemyre - månedlig fordeling

Biologi

: Gøgemyre har en bizar levevis.

Arten er socialparasit hos Græstørvmyre (Tetramorium caespitum). Når en nybefrugtet Gøgemyredronning skal grundlægge en ny koloni, opsøger hun et Græstørvmyresamfund, der har mistet deres dronning. Hun overtager den oprindelige dronnings plads, og får Græstørvmyrerne til at opfostre hendes egen yngel. Der kan ofte findes flere ægproducerende Gøgemyredronninger i samme bo.

Da Gøgemyre mangler arbejdere, er koloniens levetid begrænset af slavernes levetid. Derfor skal hun hurtigt producere så mange nye kønsdyr som muligt før slaverne begynder at dø af alderdom. Dette er årsagen til den voldsomt udspilede bagkrop, Gøgemyredronningen får i forbindelse med ægproduktion.

Parringen foregår nede i kolonien, da de puppelignende hanner er vingeløse og ude af stand til at bevæge sig rundt uden for boet. De nye dronninger er dog bevingede, og sværmer efter parringen ud for at finde nye Græstørvmyrebo at infiltrere. Antallet af nye dronninger kan være utrolig stort, da deres successrate er meget lille. Ofte findes der i et Gøgemyrebo flere tusinde nye dronninger, et par hundrede hanner, samt et par hundrede slaver.

Levested

: Arten forekommer udelukkende på steder, hvor dens værtsmyre findes i store mængder. Græstørvmyre er knyttet til tørre habitater som strandenge, sandmarker, overdrev, klitter og heder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Artdatabanken: artfakta.artdatabanken.se...200974

Nationalnyckeln. Steklar: Myror - getingar.

Antwiki: www.antwiki.org...Tetramorium_atratulum

Artsdatabanken.no: www.artsdatabanken.no...173244

De senest indberettede arter i Naturbasen: