:En meget lille socialparasitisk myre, der helt mangler arbejdere. Dronningen måler kun omkring 2,5 mm, og er mat brunsort. Antenner og de korte, kraftige ben er lysebrune. Hovedet, der er bredere end langt, har en svagt konkav bagkant. Antenner med 11 led, og nærmest uden kølle for enden. Bagkroppens overside med en unik længdefure. Dronningens bagkrop svulmer kraftigt op i forbindelse med ægproduktion, og kan komme til at minde lidt om de berømte Honningmyrer.
Hannen er yderst bizar. Han minder om dronningen, men er gulbrun eller cremefarvet med en længere bagkrop, der er krogformet. Hannerne er i et puppelignende stadie, og kan knap bevæge sig omkring på egen hånd.
:Hannen er umiskendelig. Dronningen kan meget overfladisk ligne en arbejder af værtsarten Græstørvmyre, men kan blandt andet kendes på bagkroppens længdefure, hovedets facon, samt den kraftigere forkrop.
I Sverige og Nordtyskland findes en anden art der parasiterer Græstørvmyre, nemlig Sabelmyre (Strongylognathus testaceus), som vi bør være opmærksomme på herhjemme. Denne art minder på nær den delte værtsmyre ikke om Gøgemyre, hverken i adfærd eller udseende.
Udbredelse
:Kun truffet få gange i Danmark. Det første fund blev gjort i Bodilsker Plantage på Bornholm i 1942. Derudover foreligger der et fund fra Nordøstsjælland (NEZ) uden nærmere lokalitetsnavn. I 2018 blev arten fundet ved Brunddragene på Lolland. I 2021 blev arten for første gang fundet i Jylland på tre djurslandske lokaliteter: Øer syd for Ebeltoft, Kalø Slotsruin, samt Glatved Strand. I 2022 blev den fundet på Læsø, og i 2023 nær Klint i Odsherred.
Grundet den meget specialiserede levevis er Gøgemyre sjælden og fåtallig over hele sit udbredelsesområde, men de små vingede dronninger har samtidig et relativt godt spredningspotentiale. Den bør derfor eftersøges overalt hvor værtsmyren findes i store bestande.
Arten har en ret stor udbredelse i Europa, og er også indslæbt til Nordamerika.
Hvornår ses den?
:Da arten lever en skjult tilværelse ses den sjældent. Med mindre man opsøger den når hunnerne sværmer er man nødt til at grave Græstørvmyrebo op for at se den. Nye kønsdyr træffes i to omgange, dels fra maj til starten af juli, og igen senere i juli til starten af september.
Arten er socialparasit hos Græstørvmyre (Tetramorium caespitum). Når en nybefrugtet Gøgemyredronning skal grundlægge en ny koloni, opsøger hun et Græstørvmyresamfund, der har mistet deres dronning. Hun overtager den oprindelige dronnings plads, og får Græstørvmyrerne til at opfostre hendes egen yngel. Der kan ofte findes flere ægproducerende Gøgemyredronninger i samme bo.
Da Gøgemyre mangler arbejdere, er koloniens levetid begrænset af slavernes levetid. Derfor skal hun hurtigt producere så mange nye kønsdyr som muligt før slaverne begynder at dø af alderdom. Dette er årsagen til den voldsomt udspilede bagkrop, Gøgemyredronningen får i forbindelse med ægproduktion.
Parringen foregår nede i kolonien, da de puppelignende hanner er vingeløse og ude af stand til at bevæge sig rundt uden for boet. De nye dronninger er dog bevingede, og sværmer efter parringen ud for at finde nye Græstørvmyrebo at infiltrere. Antallet af nye dronninger kan være utrolig stort, da deres successrate er meget lille. Ofte findes der i et Gøgemyrebo flere tusinde nye dronninger, et par hundrede hanner, samt et par hundrede slaver.
Levested
:Arten forekommer udelukkende på steder, hvor dens værtsmyre findes i store mængder. Græstørvmyre er knyttet til tørre habitater som strandenge, sandmarker, overdrev, klitter og heder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
