:Arbejder: 4,0 mm. Følehornsskaftet er ved grunden skarpt bøjet i en ret vinkel, uden dog at være forsynet med nogen fremtrædende tand (se Figur 1a). De yderste led på følehornet, den såkaldte kølle, er ret udviklet. Pandelisternes yderrande er klart indbøjet mod hinanden. Pandefeltet er blank og glat, men med tydelige furer. Epinotums torne er meget lange og slanke (se Figur 1b). Epitiolus (2 stilkled) er set i profil med vinkelformet afslutning (se Figur 1c). Strukturen er meget grov på hele forkroppen med tydelige længdefurer, dog mindre tydeligt på hovedet. Bagkroppen er skinnende blank. Behåringen er på hele kroppens overside med lange udstående hår, også tæt behåring på lår og skinneben. Farven er lys gul/brun til mørkere brunlig, med lysere forkrop og hoved. Hunner: 5,5 mm. Hanner: 5,0-6,0 mm.
:Arten er noget variabel, også mellem individer fra samme rede ses variationer. Det gælder f.eks. formen på følehornsskaftet, men også med hensyn til farver.
Forveksling
:De ca. 10 danske arter i slægten Myrmica kan være svære at skelne fra hinanden, idet forskellene kan være meget små, men også fordi arterne varierer en del i udseende. For sikker artsbestemmelse skal der bruges lup, helst en stereolup med 30X forstørrelse og en bestemmelsesnøgle (se under litteraturen).
Denne art kan meget nemt forveksles med især Hedestikmyre, Myrmica vandeli og Mymica specioides.
Udbredelse
:Den er udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Hele sommerhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Engstikmyre baseret på Naturbasens observationer:
:Reden anlægges som jordrede, undertiden bygger den en lille overbygning af små plantedele. Reden anlægges også gerne under sten, trærødder eller i mørnede træstubbe, hvor reden bygges ind i træet eller under barken.
Træffes ofte i nærheden af større myrearters reder. Undertiden lever den under en meter fra f.eks. en stor tue af Rød Skovmyre. Her lever den bl.a. af smådyr, som træffes i store gamle myretuer. Den bliver tilsyneladende accepteret eller måske snarere overset af de store myrearter, og kan således leve uden problemer med den store nabo. Undertiden foregiver den at være død og ligger helt stille. Den kan også træffes på rov hos nogle myrearter, hvor den tager for sig af æg og larver, f.eks. hos Gul Engmyre (B. Seifert).
Den træffes ofte i nærheden af reden ofte enkeltvis eller i små grupper, på jagt efter smådyr, eller den besøger bladlus på planter i nærheden af reden.
Levested
:Arten foretrækker åbne områder som f.eks. moser, overdrev, klitter, heder med spredt træbevoksning eller åbne skovbryn. Findes såvel på meget våde som på meget tørre lokaliteter. Fund af arten på meget tørre lokaliteter kan dog skyldes en forveksling med de meget nærtbeslægtede arter Myrmica specioides og Myrmica sabuleti.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
