:I snyltehvepsefamilien Ichneumonidae finder vi underfamilien Tryphoninae, som rummer smukke og ofte farverige snyltehvepse, der er kendt for at snylte på bladhvepselarver. Selvom der er afvigelser regnes blandt kendetegnene for Tryphoninae-hvepsene den behårede kant af overlæben (clypeus) og de to opløftede parallelle kanter på oversiden af første bagkropsled (T1). Ofte har hunnerne kun en lille læggebrod, hvis den overhovedet er synlig. Nogle slægter, som fx Phytodietus, har dog længere brod. Tryphoninae-hvepsene møder typisk kratluskeren, når han eller hun kigger på dyr på skærmplanteblomster. Her genkendes en Tryphoninae på den let buede kølleformede bagkrop. Langt de fleste arter i denne underfamilie kan dog ikke genkendes fra naturbilleder. Af de lidt pudsige arter i denne underfamilie kan nævnes slægterne Polyblastus, hvori hunnerne bærer en klynge af æg på bagkropsspidsen, Cosmoconus, som har et lille horn mellem antennerne, samt de flotte nataktive orange Netelia, som har sommerfuglelarver som værter.
:Især hvepsene fra underfamilien Ctenopelmatinae kan forveksles med Tryphoninae og tidligere var begge familier samlet i Tryphoninae. Førstnævnte har dog ofte en del længere antenner, har ikke behåret overlæbe (clypeus) og mange af arterne er en del større.
Udbredelse
:De fleste arter er Holarktiske.
Hvornår ses den?
:Mange af arterne er på færde i sent forår, men der er stadig gang i dem i resten af den lune sæson.
Tidsmæssig fordeling
af Tryphoninae ubest. baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
