:En stor hvepsebi der hører til gruppen af hvepsebier uden røde tegninger på bagkroppen og scutellum. Både hunner og hanner er cirka 10-13 mm. Begge køn har tydelige gule bånd på 2. til 5. bagkropsled. PÅ 1. bagkropsled er der to store gule pletter der også til tider kan danne et bånd. Hos hunnerne er vingeskællene gule. Hunnerne har to gule pletter på scutellum, som sammen med to (ofte) sammenflydende pletter på propodeum, kan ligne et smiley-ansigt. Hos hunnerne er benene røde, med sort på oversiden af lårene. Antennerne er orange, men med sort på oversiden af de første antenneled.
Hos hannerne er antennerne også røde, men med sorte tegninger på overside af 2. til 7. segment. Ellers har hanner og hunner en meget lignende tegning.
:Gule pletter på propodeum kan mangle hos begge køn, specielt om foråret. Senere på sæsonen ses større gule pletter.
De gule pletter på scutellum kan mangle hos hannerne.
Forveksling
:Hører til gruppen af hvepsebier der ikke har nogle røde tegninger på bagkroppen og scutellum.
Kan forveksles med Nomada marshamella, N. flavopicta, N. rufipes og N. fulvicornis, men hos alle disse arter danner de to gule pletter på 2. bagkropsled ikke et tydeligt bånd (De to pletter kan til tider røre hinanden, men ikke flyde sammen).
Den mest oplagte forveksling er N. succincta, som den ligner en del. Hos hunner af N. succincta er lårene ofte helt sorte, hvor de hos N. goodeniana kun er delvist sorte. Skinnebenene er mere gule hos N. succinta, hvor de er orange hos N. goodeniana. De gule bånd er også kraftigere hos hunner af N. succincta. Mundskjoldet hos N. succincta er mere gult end hos N. goodeniana-hunner, hvor det kun er den nederste del der er gul.
Hannerne af de to arter ligner endnu mere hinanden. Hos N. succincta hanner er skinnebenene dog næsten helt gule, mens de er orange hos N. goodeniana. N. succincta-hanner har ofte også en lang sort markering på 3. skinneben. Hos N. goodeniana er 3. skinneben ensfarvet orange.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle distrikter, men udbredelsen er fokuseret omkring det østlige Jylland og Øerne.
Hvornår ses den?
:Både hunner og hanner flyver fra april og indtil juli. Den sjældne Andrena thoracica, som er en af artens værter, er bivoltin (har to generationer). De steder hvor den anvendes som vært, har N. goodeniana formodentlig også to generationer og kan der også ses i august til september.
Tidsmæssig fordeling
af Sortgul Hvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er redeparasit på flere arter jordbier. Følgende arter nævnes i litteraturen som værter: Andrena cineraria, A. nigroaenea, A. nitida, A. thoracica, A. tibialis. Både Andrena cineraria og A. nigroaenea er meget almindelige i Danmark. Arten er polylektisk og finder føde fra mange forskellige blomster.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.
Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
