:Hun 12-14 mm, hanner 11-13. Hunnen er med sine store gulerodsbukser helt umiskendelig. Forkroppen er lysorange, bagkroppen sort med smukke hvide bånd. Hannen er langbenet og tæt behåret med blegorange hår.
:Hunnerne kan ikke forveksles med andre danske arter, hannerne kan ligne Melitta-hanner, men kendes på, at de kun har to submarginalceller (cubitalceller), hvor Melitta, Colletes og Andrena har tre.
Udbredelse
:Arten er udbredt overalt i Danmark og i resten af Europa og det meste af Asien. I Skandinavien når udbredelsen op til det centrale Sverige.
Hvornår ses den?
:I Danmark ses arten fra slutningen af juni til slutningen af august - med en tydelig top i sidste halvdel af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Pragtbuksebi baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er en af de få enlige bier, som yngler i tætte kolonier, hvor der ofte kun et 10-20 cm mellem de enkelte redehuller. Kolonierne anlægges næsten uden undtagelse i tæt sammenstampet sand, fx på soleksponerede parkeringspladser og stier.
Med sin kæmpestore gravebukser udgraver hunnen minegange på op til 70 centimeters længde, hvori hun laver sidegange på 10-15 centimeter.
Gravearbejdet er meget iøjnefaldende, og en buksebi-koloni er fyldt med huller, hvor hunnerne konstant bakker op som en muldvarp, mens de bakser jord bagud. Når jorden er ca. 5-10 cm fra hulen, drøner hunnen ned igen.
For enden af sidegangene samler hun en pollenbold, der vejer ca. 0,3 gram. Det tager en hel dag at indsamle pollen til én bold.
Arten er oligolektisk på kurvblomster og ses primært på kongepen, høstborst og høgeskæg. Også sildig gyldenris bliver brugt, ligesom cikorie ofte huser buksebier.
Hannerne ses ideligt patruljerende, og omkring kolonien kan der være helt levende af lyshårede hanner, der overfalder alt, der ligner en hunbi.
Kolonierne, som nødvendigvis huser store mængder af pollen og larver, myldrer med parasitter. Gravehvepse, guldhvepse og fløjlsmyrer er nærmest obligatoriske gæster i en buksebikoloni, ligesom kødfluer af slægten Miltogramma sidder vagt ved redegangene. Endelig ses en sjælden gang hvepsebier, primært Nomada flavopicta, som muligvis er redeparasit.
Levested
:Buksebi findes overalt i landet, som oftest på arealer med en rigelig højsommer-blomstring af gule kurvblomster. Kravet til redestedet gør, at man ofte møder den ganske tæt ved mennesker, fx på parkeringspladser, i vejkanter eller på gårdspladser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
