:En relativt stor jordbi. Hunnerne er omkring 13-15 mm. Hanner noget mindre, cirka 10-13 mm. Hunnerne er umiskendelige med skinnende metallisk bagkrop med blåligt skær. Hunnerne har hvide/grå hår på de øverste bagkropsled og forkroppen. På forkroppen har hunnerne et tydeligt mørkt bånd midt mellem grå/hvide hår, dette er nok artens bedste kendetegn.
Hannerne er noget mindre og også mere anonyme. Det tofarvede bryst kan dog ofte også anes på hannerne. Både hanner og hunner har lyse hår i ansigtet.
:De sorte hår/bånd på forkroppen kan være mere eller mindre udbredte på hannerne.
Forveksling
:Hunner bør med det karakteristiske sorte og hvid/gråbåndede forkrop, ikke kunne forveksles med nogen anden dansk jordbi.
Hannerne kan minde om hannerne af Andrena vaga. A. vaga hanner er dog mere kompakte og har flere lyse hår på benene. A. vaga hanner har heller ikke tydelige sorte hår på toppen af forkroppen og er ofte mere krumbøjede. Hos A. vaga hanner er 3. antenneled også længere end halvdelen af 4. antenneled, mens det er ligeså langt eller kortere end halvdelen hos A. cineraria hanner.
Andrena nigrospina-hanner kan også ligne, men disse har sorte hår i ansigtet. A. nigrospina hanner har et rynket område på toppen af propodeum, hvilket hverken A. vaga eller A. cineraria har.
Udbredelse
:Kendt fra alle distrikter i Danmark.
Hvornår ses den?
:Kun en generation årligt. Hunner ses fra start april til medio juli. Hanner fra start april til slut maj. Flyver lidt senere end Andrena vaga.
:Arten er polylektisk og anvender mange forskellige blomster som fødekilde. Blandt andet pil, skvalderkål, mælkebøtte og følfod. Ifølge Westrich 2018 er den fundet på 7 forskellige plantefamilier. Yngler i udgravede huller i jorden. Ofte i kolonier af varierende størrelse. Redehullerne lukkes ikke af under fourageringen, men lukkes til under regn og om natten. Parasiteres af hvepsebien Nomada lathburiana
Levested
:Findes i stort set alle blomsterrige habitater. Kan også findes i urbane miljøer.
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.
Calabuig, I. & H. B. Madsen, 2009. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 2: Andrenidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 77: 83-113.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
