:En mellemstor hvepsebi. Hører til gruppen af hvepsebier der har gule tegninger på bagkroppen, men også med indslag af rødbrunt på forkrop og scutellum. Hunnerne der er omkring 8-12 mm, har gule tegninger på siderne af 2. til 4. kropsled, samt stor gul plet centralt på 5. bagkropsled. Grundfarven på bagkroppen er rødbrun, men med flere sorte områder. De gule bånd på 3. og 4. bagkropsled kan mangle. På 4. bagkropsled kan de gule pletter, til tider også danne et egentligt bånd. Hunner har tydelig rødbrune tegninger på forkroppen og scutellum. Benene er overvejende orange, med delvist sorte lår. Labrum, mandibler og dele af clypeus er røde.
Hannerne er lidt mindre omkring 7-11 mm. De ligner hunnerne, men har gule pletter på siderne af 2. og 3. bagkropsled, til tider som bånd. På 4. og 6. bagkropsled er der gule bånd. Benene er orange/røde med delvist sorte lår og en sort plet på 1. og 2. skinneben. Hos hannerne er de røde tegninger på forkroppen og hovedet, som ses hos hunnerne, reduceret eller manglende. Hanner har dog røde pletter på scutellum. Antennebasis er orangerød hos hannerne.
:Stor variation i de gule tegninger hos begge køn. De røde tegninger på forkroppen kan også variere betydeligt.
Forveksling
:Der er en del Nomada-arter med gule og røde tegninger på bagkroppen og røde tegninger på forkroppen. Kombinationen af gult på 2. til 4. kropsled, rød labrum, røde pletter på scutellum og mandibler med en enkelt tand, indsnævrer dog feltet en del.
Følgende arter er de mest oplagte forvekslingsmulighed, men hvepsebier med røde og gule tegninger på bagkroppen og røde markering på scutellum, bør bestemmes med varsomhed og helst med belæg. De nævnte karakterer i det følgende, gælder for hunnerne:
Mest oplagte forveksling er Nomada flava, som ligner den meget. Hos hunner af N. flava er hårene på propodeum og 3. coxa gullige, mens de er hvide hos N. panzeri. Børsterne på labrum er blege hos N. flava, mens de er mørke hos N. panzeri. Nomada flava er en smule større end N. panzeri, men de to arter overlapper.
N. ruficornis kan også ligne, men N. ruficornis har bifide (to tandede) mandibler.
N. guttulata og N. baccata er også forvekslingsmuligheder, men de er begge mindre.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle distrikter, men er mindre hyppig i det nord- og vestjyske.
Hvornår ses den?
:Flyver fra midt april til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Parkhvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
:Er redeparasit på flere arter af jordbier. Følgende nævnes i litteraturen: Andrena fulva, A. helvola, A. fucata, A. synadelpha og A. varians. Polylektisk, finder føde i mange forskellige blomster.
Levested
:Findes i mange forskellige biotoper. Også i urbane miljøer hvor værten Andrena fulva ofte findes.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.
Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
