:Hunnerne er mellem 11-14 mm, med en lys brun behåring på forkroppen og meget sparsom behåring på bagkroppen. De to sidste bagkropsled har sort behåring. Hos hunnerne hos A. carantonica er hårene på bagerste trochanter (kaldet floccus), ret lille og sparsom. A. carantonica har tofarvet pollenbørste (scopa). På siden af det bagerste skinneben er hårene lyse, mens de på ydersiden er mørke. Dertil kommer at 4. og 5. antenneled begge tydeligt længere end bredde.
Hannerne er farvet meget lig hunnerne, men er mindre. Hos A. carantonica-hanner er 3. følehornsled kun halvt så langt som det 4. Og de følgende led er mindst 2 gange så lange som brede. Derfor ser hannernes antenner påfaldende lange ud.
Bemærk at arten har en del synonymer. I Falk (2015), Westrich (2018) og Else (2018), kaldes arten A. scotica. I Amiet (2010) hedder den A. carantonica. I Schmid-Egger (1997) anvendes A. jacobi. Endelig kan den i ældre litteratur hedde A. trimmerana. Andrena trimmerana er i dag en selvstændig art der er udbredt i det sydlige Europa.
:Hunnerne kan nemmest forveksles med Andrena apicata og A. bimaculata. Begge arter har lange hår på bagerste trochanter (floccus), hvor A. carantonica har korte hår.
Både A. apicata og A. bimaculata har tofarvet pollenkurv, men hos begge arter er 4. antenneled højest ligeså langt som bredt.
Hannerne kan forveksles med flere arter og bør bestemmes med belæg.
Udbredelse
:Arten er udbredt i hele landet og kendt fra alle distrikter.
Hvornår ses den?
:Hunner flyver fra medio/ultimo april til slutningen af juni/starten af juli. Hanner flyver i nogenlunde samme periode.
Tidsmæssig fordeling
af Tjørnejordbi baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er polylektisk og søger føde på mange forskellige blomster. Reden graves i løs- eller sandet jord. A. carantonica yngler ofte i kolonier. Der er eksempler på mange forskellige reder der alle benytter en fælles indgang. Dette er skridtet lige før en endelig social adfærd. Parasiteres af hvepsebierne Nomada marshamella og N. flava.
Levested
:Findes I mange forskellige habitater, der skal blot være blomster nok. Arten ses også i urbane miljøer, såsom parker og haver.
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.
Calabuig, I. & H. B. Madsen, 2009. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 2: Andrenidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 77: 83-113.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Schmid-Egger, C. & E. Scheuchl, 1997. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Bd. III Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Andrenidae. Velden (Selbstverlag): 1-180
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.