Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. 1.Formica exsecta med de lange læbepalper, flere hår på mundskjoldet og ret fremtrædende bule på mundskjoldet. 2. Formica presselabris med de korte læbepalper, kun et hår på mundskjoldet og forholdsvis fladt mundskjold.

Kendetegn

: Arbejder: 4,5-7,5 mm. Generelt en lidt mindre og mere spinkel myre end Rød Skovmyre. Fordelingen af farver er nogenlunde ligesom på Rød Skovmyre. Den rødbrune farve på hoved og forkrop er lys rødbrun. Karakteristiske og tydeligt afrundede nakkehjørner og konkav bagrand på hovedet. Dette er et sikkert kendetegn for arter tilhørende underslægten Coptoformica med arterne Formica exsecta, Formica foreli og Formica pressilabris, som alle forekommer i Danmark. Behåringen er meget sparsom og næsten helt manglende på oversiden af hoved og forkrop. På bagkroppen er behåringen ligeledes sparsom, men dog til stede på alle led. På mundskjoldet er der enkelte hår lidt under midten. Læbepalperne er lange og når, hvis de lægges ned hovedets længderetning, til ca. halvdelen af hovedets længde. Set i profil er mundskjoldet forsynet med en karakteristisk fremadrettet bule.

Hunner: 7,5-9,5 mm. Hanner: 6,2-9,0 mm.

Rød Hedemyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: Oversiden på skællet kan variere meget i form. Men den er ofte forsynet med en ret dyb udskæring.

Forveksling

: Den kan være svær at skelne fra de øvrige medlemmer i underslægten Coptoformica:

Formica foreli og Formica pressilabris har begge korte læbepalper, som ikke når til halvdelen af hovedets længde. Behåringen er på oversiden af kroppen endnu mere sparsom eend hos F. exsecta. På bagkroppens overside er behåringen således helt manglende på de første tre led. F. pressilabris kan kendes fra F. foreli på mundskjoldet set i profil, hvor F. pressilabris har en mindre fremtrædende bule. Se tegning. Formica foreli kendes også på de ret mørke farver på hele kroppen, og de er endvidere noget mindre end de to andre arter.

Bliver også forvekslet med Rød Skovmyre, fordi den på afstand ligner Rød Skovmyre, med samme fordeling af farver på kroppen. Dens reder kan også umiddelbart ligne skovmyrens tuer, men redematerialet er bygget af finere materiale (gerne af græsstrå), og tuerne bliver sjældent så store.

Udbredelse

: I Jylland kan den optræde lokalt som en ret almindelig myre, især i klit- og hedeområder. Enkelte tilsvarende steder på Fyn. På Sjælland forekommer den tilsyneladende slet ikke, men det gør derimod de nærtbeslægtede arter F. foreli og F. pressillabris, som findes på nord- og vestkystens kystområder.
Rød Hedemyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra tidligt forår på solrige dage, hele sommeren og til sent efterår på lune dage.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Hedemyre baseret på Naturbasens observationer:
Rød Hedemyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Hedemyre - månedlig fordeling

Biologi

: Tuen er som regel bygget af meget fint materiale. Tynde grannåle, græsstrå, små dele af f.eks. lyng og revling. Tuerne er altid meget omhyggeligt bygget med en tydelig rund hvælving på tuen. Dog på meget åbne steder med stor soleksponering kan tuerne bygges mere flade, ligesom Rød Skovmyre også gør tilsvarende steder. Størrelsen på tuerne kan variere fra helt små med en diameter på 10 cm, men mere typisk på en halv meter. Tuerne bliver sjældent ret meget større.

Kolonierne står ofte i forbindelse med andre kolonier i et netværk af myrestier.

Hjælpemyre er Rød Slavemyre, Sort Slavemyre eller Grå Klitmyre.

Den besøger flittigt bladluskolonier i nærheden af reden, men jager også insekter som f.eks. sommerfuglelarver m.m. Den lever i nogenlunde fredelig sameksistens med Uralmyre på heder og i moser, men sjældent tæt på den Røde Skovmyre.

Den nærtbeslægtede art Formica foreli bygger ofte sin rede i jorden.

Levested

: Heder, moser, græsarealer, skovbryn og lysninger i skove, gerne steder med lyng eller højt græs. Kan træffes både på fugtige og tørre arealer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

De senest indberettede arter i Naturbasen: