:En stor vægbi der flyver i det tidlige forår. Hunnerne er 14-15mm med sort behåring på bagkrop, forkrop og hoved. Behåringen på benene er overvejende orange.
Hannerne har samme størrelse som hunnerne, men er lysere med brunlig behåring på forkrop og de første bagkropsled. Halen er overvejende sorthåret. Hannerne har som de andre vægbi-hanner store hvide tegninger i ansigtet. Hos hannerne ses også nogle påfaldende lange hår på midtbenets fodled.
:Uden for Danmark forekommer hunnerne i en lys farvemorf. Dette besværliggør artsbestemmelsen lidt, men den lyse form er altså ikke kendt fra Danmark.
Forveksling
:Hunnerne kan med kombinationen af sort krop og hoved og orange pollenbørster kun forveksles med den sjældne vægbi Anthophora retusa. Forårsvægbi flyver meget tidligt om foråret, så i den første periode er A. retusa ikke en reel forvekslingsmulighed. Fra midten af april og til juni er der dog et overlap i to arters flyvetid. De to arter kan adskilles på farven af sporen på bagerste skinneben. Hos A. retusa er sporen orange, hos forårsvægbien er den sort/mørkebrun. Scutellum er hos forårsvægbien mat, mens det er skinnende hos A. retusa. Anthophora retusa er kendt fra en del distrikter men med få fund i nyere tid.
Hannerne kan på baggrund af de meget lange hår på midtbenets fodled og den tidlige flyvetid ikke forveksles med andre arter. Derfor kan man også nemt adskille forårsvægbien fra havevægbien, som også er en art der ses i haver og parker. Havevægbien har ikke de karakteristiske lange hår på midtbenets fodled og har i øvrigt en meget senere flyvetid.
Udbredelse
:Arten er kendt fra de fleste distrikter men mangler på Bornholm, i Vestjylland og i Nordvestjylland.
Hvornår ses den?
:Flyver fra midten af marts, til tider allerede i februar, indtil juni. Hanner flyver ofte et par uger før hunnerne.
Tidsmæssig fordeling
af Forårsvægbi baseret på Naturbasens observationer:
:Forårsvægbi er ret tolerant i valget af fødekilder og besøger mange forskellige blomster. Parker og haver er ofte gode til at levere mange blomster i det tidlige forår, og det udnytter forårsvægbien. Reden laves på lodrette sandflader, men arten anvender også murværk, skorstene og andre menneskabte strukturer. Forårsvægbi parasiteres af sørgebien Melecta albifrons.
Levested
:Ses ofte i urbane miljøer så som parker og haver, og ellers på blomsterrige habitater med sandflader til reder.
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H.B. & Calabuig, I. 2012. Kommenteret checkliste over Danmarks bierDel 5: Apidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser, 80, 752.
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
