Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bjørn  Grøn
    Foto: Bjørn Grøn
  • Fotograf: Uffe Nygaard
    Foto: Uffe Nygaard
  • Fotograf: Morten Møller
    Foto: Morten Møller

Kendetegn

: Dronningen hos moshumlen har en kort strittende pels med orange-brune hår på oversiden af brystet (thorax). De har lyse bleggule hår med et stærkt brunt bånd på 2. bagkropssegment (tergit 2) og et svagere brunt bånd på 3. bagkropssegment. Kun på 6. bagkropssegment på bagkroppen (abdomen) ses sorte hår. Benene er dækket med bleggule hår, mens fødder og for- og mellemskinneben er brunligt behåret. Hannerne og arbejderne minder meget om dronningen, men er dog mindre. Dronningen er ca. 17-19mm, arbejderne 10-16mm og hannerne 13-15mm.
Moshumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Thommesen

Variation

: Der kan være forskellige farvevariationer mellem individer.

Forveksling

: Moshumlen kan forveksles med foranderlig humle (Bombus humilis). Et godt kriterie til adskillelse af de to arter er tilstedeværelsen af sorte hår ved vingebaserne hos foranderlig humle, hvilket ikke ses hos moshumlen. Dog er det ikke nødvendigvis en konstant indikator, da man kan finde foranderlig humle, som enten mangler hårene, eller kun har et enkelt sort hår ved basen - ligesom at moshumle i enkelte tilfælde også kan have enkelte sorte hår. Behåringen på oversiden af brystet er kortere hos moshumlen end hos foranderlig humle. Desuden er der et fravær af sorte hår hos moshumlen (undtagen på 6. bagkropssegment). Hos moshumlehannerne er yderste led på kønsapparatet (volsellas) afrundet, og ikke spidst som hos foranderlig humle.

Desuden kan moshumlen forveksles med lyse individer af agerhumle (Bombus pascuorum). Disse har dog iblandede sorte hår på bagkroppen, hvilket ikke er tilfældet hos moshumlen.

Udbredelse

: Moshumlen findes i store dele af Europa, og desuden fra Europa til de tempererede dele af Asien. Arten er ikke almindelig forekommende i Danmark, men kan stadig findes over hele landet. I Europa er moshumlen af IUCN blevet listet som sårbar (VU). Nationalt er den dog vurderet til ikke truet (LC). Rengøring af grøfter, slåning og intensiv græsning udgør en stærk trussel, specielt for de overjordiske reder.
Moshumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Moshumlen er observeret fra april til

oktober, med flest observationer i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Moshumle baseret på Naturbasens observationer:
Moshumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Moshumle - månedlig fordeling

Biologi

: Moshumlen er en eusocial bi-art, dvs. i kolonierne findes en dronning, arbejdere og hanner, hvilket betyder at der findes en arbejdsfordeling, samarbejde om yngelplejen og overlappende generationer. Kolonierne findes i en størrelsesorden af 40-120 individer.

De nye dronninger overvintrer, og kommer frem om foråret for at danne nye kolonier. Første kuld af arbejdere er klar i slutningen af juni, og de nye hanner og dronninger i august. Hannerne dør efter parringen sidst på året, så samfundene er enårige og opløses inden vinteren da også arbejderne og den gamle dronning dør. Kun de nye dronninger overlever frem til næste forår.

Moshumlen har normalt et overjordisk bo, der er overdækket med græs og mos, hvilket har givet navn til arten. Nogle gange bruges gamle fuglereder. Underjordiske bo findes, men de er ikke placeret særlig dybt.

Når hannen skal finde en partner, flyver den lavt over vegetationen langs dæmninger og diger i sin søgen. Hannerne samles ved åbningen til et bo, og venter på at hunnerne kommer ud for dernæst at parre sig. Det lader til at være hanner fra andre kolonier man finder ved åbningerne, og ikke fra samme koloni, og dermed undgås indavl i populationen.

Arten søger pollen og nektar hos flere forskellige blomsterarter (polylektisk i sit fødevalg). Moshumlen samler føden (fouragerer) indenfor en kort afstand af boet, op til 100m (gennemsnitligt 55m).

Moshumlen parasiteres af forskellige arter. Kødfluen (Brachicoma devia) lister sig ind i boet, hvor den lægger sine levende larver på værtens larver, som de så mæsker sig i. Agersnyltehumlen (Bombus campestris) kan også være en parasit på moshumlen. Den trænger ind i værtsboet, hvor den slår værtens æg og afkom ihjel. Herefter lægger den sine egne larver i boet, og via aggressiv adfærd tvinges værtsboets arbejdere til at tage sig af dem.

Levested

: Moshumlen foretrækker fugtige og halvåbne til meget åbne landskabstyper, og undgår lukket og for høj vegetation. Den findes især ved kyster, men findes også mange andre steder såsom moser, enge, heder, overdrev, dyrket land, skovbryn og parkanlæg.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., & Gesellschaft, S. E. (1996). Insecta Helvetica. A, Fauna: 12. Hymenoptera. Apidae.-T. 1. Allgemeiner Teil, Gattungsschlüssel, Gattungen Apis, Bombus und Psithyrus. Musée dHistoire naturelle.

Dansk rødliste. (2008). Hentet 18. juli 2018, fra bios.au.dk...

Darvill, B., Lye, G. C., & Goulson, D. (2007). Aggregations of male Bombus muscorum (Hymenoptera: Apidae) at mature nests. Incestuous brothers or amorous suitors? Apidologie, 38(6), 518524. doi.org/10.1051/apido:2007032

Distriktskatalog over Danmarks bier - PDF. (2016). Hentet 17. juli 2018, fra docplayer.dk/30658135-Distriktskatalog-over-danmarks-bier

Dupont, Y. L., & Bang Madsen, H. (2010). Humlebier. Århus: Naturhistorisk Museum.

Jørgensen, L. (1921). Bier (Bd. 25). GEC Gad.

Nieto, A., Roberts, S. P. M., Kemp, J., Rasmont, P., Kuhlmann, M., Garca Criado, M., IUCN (International Union for Conservation of Nature). (2014). European red list of bees. Luxembourg: Publications Office. Hentet fra bookshop.europa.eu/uri...

Nurturing Nature. (2011, april 24). Bumblebees their natural enemies and pests. Hentet 20. august 2018, fra nurturing-nature.co.uk...

OConnor, S. A. (2013). The Nesting Ecology of Bumblebees, 264.

Peeters, T. M. J. (2012). De Nederlandse bijen (Hymenoptera: Apidae s.l.), 2012. Hentet fra www.academia.edu...De_Nederlandse_bijen_Hymenoptera_Apidae_s.l._

Saunders, P. (2008). Bombus muscorum and Bombus humilis in the South West in 2008. Hymettus Ltd Privately published pamphlet, Hymettus ltd, Lea-Side, Carron Lane, Midhurst, West Sussex UK GU29 9LB).

Walther-Hellwig, K., & Frankl, R. (2000). Foraging Distances of Bombus muscorum, Bombus lapidarius, and Bombus terrestris (Hymenoptera, Apidae). Journal of Insect Behavior, 13(2), 8.

De senest indberettede arter i Naturbasen: