:Vægsilkebien er en relativt lille silkebi. Hunnerne er mellem 8-10 mm med en pjusket lys brun behåring på forkroppen. Bagkroppen har tydelige bånd af tiltrykte lyse hår, langs kanten af bagkropsleddene. Behåring på ben og hoved er lyst brunt.
Hannerne er farvet som hunnerne, men er mindre (7-9 mm), slankere og med længere behåring. Hannerne har to fremspring med en tot hår og en forhøjning på det 6. bugled.
:Vægsilkebi kan ligne flere af de andre arter af silkebier. Hunnerne har en meget sparsom punktering på første bagkropsled. Den bagerste kant af første bagkropsled er uden gul kant hos vægsilkebien. Dette, kombineret med de lyse bånd på bagkroppen, giver kun to reelle forvekslingsmuligheder:
Colletes impunctatus og C. floralis. Hos begge disse arter er afstanden mellem øjet og mandiblen, på det korteste sted, det samme som, eller længere end, bredden af et følehornsled.
C. floralis har derudover også mere smalle og grålige bånd end vægsilkebien.
Vægsilkebi-hanner skal helst ses fra undersiden for korrekt artsbestemmelse. Vægsilkebien har to fremspring med en hårdusk i hver side af 6. bugled. Andet bugled er uden et helt hårbånd. Hos vægsilkebien er 3. og 4. antenneled kvadratiske.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Både hanner og hunner flyver fra midten af juni til september.
Tidsmæssig fordeling
af Vægsilkebi baseret på Naturbasens observationer:
:Ligesom vår-silkebien danner vægsilkebien ofte kolonier med mange reder i samme område. Reden kan laves i sandet jord, hvor bien selv graver gangen. Vægsilkebi anvender også eksisterende huller i f.eks. murværk som rede, det er der ikke andre silkebier der gør. Arten foretrækker kurvblomster som pollenkilde. Parasiteres af filtbien Epeolus variegatus.
Levested
:Findes på mange forskellige biotoper, blot der er mange blomster. Forekommer ofte i urbane miljøer hvor den kan lave reder i murværk.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.