Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel

Kendetegn

: Hunner er omkring 8-13 mm, med tæt rødbrun behåring på bagkroppen. Forkroppen er mere diffust og sparsomt behåret, med blege lyse hår. Hovedet hos hunnerne er sorthåret. Hunnerne har, som den eneste danske Osmia-art, to tydelige horn mellem øjnene. Disse kan ofte anes på fotos og gør artsbestemmelse væsentlig enklere.

Hannerne har samme farve som hunnerne, men med lyse hår imellem øjnene og meget lange antenner. Hos hannerne er sporen på det bagerste skinneben bleg. Hannerne har ikke de karakteristiske horn der ses hos hunnerne.

Rød Murerbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svend Carstensen

Variation

: Der kan sidst på sæsonen forekomme individer med mange mørke hår.

Forveksling

: Hunner kan med kombinationen af rødbrunt hår på bagkroppen, sorte hår mellem øjnene og de to horn, kun forveksles med den sjældne Osmia cornuta. O. cornuta-hunner har imidlertid helt sort behåring på forkroppen.

Hannerne kan være mere vanskelige og kan forveksles med flere af de røde Osmia arter. O. bicornis hanner har bleg spore på bagerste skinneben. O. pilicornis og O. xanthomlana har en mørk spore. Antennen hos O. bicornis er så lang at den rækker bag scutellum. Hos O. bicolor og O. aurulenta er antennen kortere. Et andet kendetegn er at O. bicornis hanner har en metallisk skinnede overflade under hårene.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter og vidt udbredt, men i Nordjylland og Vestjylland er arten betydelig mere sjælden.
Rød Murerbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hunner ses fra midten af april og indtil juli. Hanner ses i samme periode, men er mere fåtallige hen imod slutningen af perioden

Tidsmæssig fordeling

af Rød Murerbi baseret på Naturbasens observationer:
Rød Murerbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Murerbi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er polylektisk og søger føde på en lang række forskellige planter. Da den hører til bugsamlerbierne, samles pollen på bugen. Reden ligges i eksisterende huller f.eks. i træer, men også gerne borehuller i murværk (deraf navnet). Reden består af en række forseglede kamre hvori der placeres et æg og bibrød som larven kan leve af. Forseglingen mellem hvert kammer laves af mudder blandet med spyt.

Levested

: Findes i mange forskellige habitater, da den har et bredt fødevalg. Er særligt glad for urbane miljøer, hvor den udnytter huller i murværk mm. til reder. Det er også den mest hyppige art man finder i bihoteller.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: