:En ca 8-14mm stor sort vejhveps som er orangerød forrest på bagkroppen. Hunnen af Almindelig vejhveps kendes nemt på at de orangerøde bagkropsled er opdelt med sort imellem sig - derfor det engelske navn Black-banded Spider Wasp.
:Hannen er svær at skelne fra andre vejhvepse, men hunnens sorte bånd på den orange del af bagkroppen gør arten karakteristisk. En lignende vejhveps uden sorte bånd er enten Anoplius infuscatus, eller en vejhveps i slægterne Arachnospila og Evagetes.
Medmindre de slæber rundt med en edderkop er vejhvepse hurtige. Og som nævnt har mange arter orangerød bagkrop. Derfor er det en god ide at lægge godt mærke til om den vejhveps man observerer har den orange bagkrop opdelt i sort så man er helt sikker i sin bestemmelse.
Udbredelse
:Europa
Hvornår ses den?
:Marts til september
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Vejhveps baseret på Naturbasens observationer:
:Almindelig vejhveps er en lidt ualmindelig vejhveps på den måde at de voksne individer overvintrer i en dvaletilstand i et relativt dybt hul i jorden. Dette muliggør at arten kan begynde sæsonen tidligere end andre vejhvepse, så tidligt som fra marts.
Når sæsonen endelig er i gang, er hunnen i fuld færd med at indsamle egnede edderkopper til sit afkom - en adfærd som vejhvepse er kendt for. Hun leder primært efter Jagtederkopper, Lycosidae, men kan også tage Museedderkopper, Gnaphosidae, Tragtspindere, Agelenidae, Krabbeedderkopper, Thomisidae, og Springedderkopper, Salticidae. Når hun har fundet et offer, ser hun det an og finder et egnet sted at stikke. Kampen mellem en edderkop og en vejhveps er en meget ulige kamp - hvepsen har så meget styr på situationen at edderkoppens bedste forsvar er at flygte. Vejhvepsen kan finde på at klippe edderkoppens ben af efter den er paralyseret af hvepsens gift. Bagefter slæber hun den stadigt levende edderkop hen til et sandet sted, hvor hun graver et ikke særligt dybt hul med sine dertil indrettede forben. Her bliver edderkoppen gravet ned med et vejhvepseæg på dens krop. Edderkoppen dør først sent i forløbet idet den udklækkede vejhvepselarve venter lidt med at æde de vitale dele, så måltidet holdes frisk.
Hunnen bliver ved med at lave reder på denne måde. Rederne placeres gerne i nærheden af hinanden så hun har bedre mulighed for at beskytte sit afkom, især mod artsfæller. Andre vejhvepsehunner kan nemlig finde på at grave edderkopperne frem for at lægge deres egne æg på dem. Artsfæller er også set stjæle de paralyserede edderkopper mens vejhvepsenhunnen udgraver en ny rede, hvilket medfører at vejhvepsen af og til lægger sin fangst i områder med græs, så edderkoppen er mindre synlig under redeudgravningen.
Levested
:Ligesom mange andre vejhvepse er arten glad for sandede områder som fx vejkanter - sandsynligvis derfor familienavnet "Vejhvepse". Almindelig i hele Danmark på nær Bornholm.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
