Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen
  • Fotograf: Sämi Schär
    Foto: Sämi Schär
  • Fotograf: Rune Larsen
    Foto: Rune Larsen

Kendetegn

: Arbejder: 6-14 mm. En meget stor kraftigt bygget myre, med et stort og bredt hoved. Ben og følehorn er lange, hvilket betyder, at myren virker forholdsvis slank. Hovedet og bagkroppen, med undtagelse af forreste led af bagkroppen, er sortbrun. Forkroppen og forreste led af bagkroppen er rødbrun til mørkebrun. Behåringen er med lange bleggule hår, fordelt meget spredt på hoved, forkrop og bagkrop.

Hun: 16-18 mm. Farven er som arbejder, men farven på forkroppen er samme farve som hoved og bagkrop, bortset fra den allersidste del af forkroppen. Denne del har samme rødbrune farve som skællet og første led af bagkroppen.

Han: 8-12 mm. Vingerne er kraftigt bruntonet.

Kæmpemyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Victor Andersen

Variation

: Arbejderne findes i to forskellige udgaver. De store (soldaterne) med stort bredt hoved, som er bredere end forkroppen, og de lidt mindre individer med et smallere og mindre hoved.

Forveksling

: Eneste danske myreart man kan forveksle den med er den nært beslægtede Herculesmyre, hvorfra den kan være svær at adskille. Sikreste kendetegn på forskellen mellem de to arter er farven på forreste led af bagkroppen. På Herculesmyre er hele bagkroppen ensfarvet sortbrun. På Kæmpemyre er forreste led af bagkroppen, omtrent samme rødbrune farve som forkroppen. Grundbehåringen er mere spredt på Kæmpemyre end på Herculesmyren.

Udbredelse

: Det eneste sted i Danmark, hvor den regelmæssigt kan træffes er på Bornholm. Den er dog også fundet enkelte steder i Nordsjælland. Endvidere er enkelte fund af hanner og hunner gjort på Sydfalster, ved Hundested og ved Grenå. Sandsynligvis er disse tilflyvere fra øst.
Kæmpemyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Man ser den hele sommerhalvåret og den sværmer ofte i juli måned.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpemyre baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpemyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpemyre - månedlig fordeling

Biologi

: I kolonigrundlæggelse kan flere dronninger samarbejde i den første tid, indtil arbejdere er udviklet. Derefter ophæves dette samarbejde, og dronningerne bekriger hinanden (H. Stitz 1939). Dens biologi adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra Herculesmyrens biologi.

Levested

: Lever i jordreder ofte under sten, i klippespalter, men vælger undertiden at anlægge rede i stubbe, rødder eller lignende, men kun i dødt træ. Den er mere varmekrævende end Herculesmyren, derfor finder man den kun i solrige områder gerne med sandet jord og i blandingsskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Entomologiske Meddelelser. 1982. Bd. 49 hft.3

Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

De senest indberettede arter i Naturbasen: