Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Lutz
    Foto: Jonas Lutz
  • Fotograf: Leif B Nielsen
    Foto: Leif B Nielsen
  • Fotograf: Leif B Nielsen
    Foto: Leif B Nielsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Til venstre ses den lille D. arrogator hun sammenlignet med den store D. luteomarginatus han.

Svær at bestemme!

D. arrogator er utroligt lig, men lidt mindre og tidligere.

Kendetegn

: Dyspetes luteomarginatus er med sine 9-11mm for hannen og 8-9mm for hunnen en mellemstørrelse ichneumonidae-snyltehveps. Den er helt sort men med rødbrune ben og mørkebrune eller lyse antenner som bliver lysere mod spidsen. Bagbenene er ofte meget rødlige hos hannen. Fra oven virker bagenden aflang dråbeformet og de første dele af bagenden (T1 og T2) er kendt for at have nærmest trekantede buler som peger mod forkroppen. Hunnen har en meget lille men synlig læggebrod.
Dyspetes luteomarginatus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Wolle Badura

Variation

: Han og hun adskiller sig blandt andet fra hinanden ved at hannen er større og oftere har mørkere antenner.

Forveksling

: Den uerfarne kan nemt tro at alle små sorte snyltehvepse er denne art og et godt råd er at få det be- eller afkræftet af en specialist, fx i forum her på siden. Mange sorte hvepse fra underfamilien Pimplinae har nemlig også knolde på bagkroppen.

Arten bliver dog lettest forvekslet med D. arrogator som har næsten alle de samme kendetegn. Tommelfingerreglen er dog at D. arrogator er tidligere på året, maj og juni, og er en smule mindre, mens D. luteomarginatus er senere, juli og august, og er et par millimeter større (se Figur 1). Det har da også været megen debat om disse to arter i virkeligheden er en første og anden generation af en og samme art, men Horstmann bekræftede adskillelsen af dem i en artikel i 2006.

Udbredelse

: Europa, Østeuropa og dele af Mellemøsten og Asien.
Dyspetes luteomarginatus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juli og august.

Tidsmæssig fordeling

af Dyspetes luteomarginatus baseret på Naturbasens observationer:
Dyspetes luteomarginatus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dyspetes luteomarginatus - månedlig fordeling

Biologi

: Arten vimser tit rundt i lav vegetation i skoven og leder efter sin vært. Underfamilien Tryphoninae er kendt for at parasitere bladhvepselarver og Dyspetes er ingen undtagelse. Taxapad nævner adskillige arter af bladhvepseslægten Tenthredopsis som værter.

Levested

: Bør kunne findes i alle større skovområder. Kig efter den i vegetationen langs skovstier. Taxapad nævner at den også kan findes i nærheden af planter som Angelik og Gulerod.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fauna USSR Hymenoptera: 3:1. Ichneumonidae, Tryphoninae, Tryphonini by Kasparyan

De senest indberettede arter i Naturbasen: