Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Storup
    Foto: Peder Storup
  • Fotograf: Søren Peter Pinnerup
    Foto: Søren Peter Pinnerup
  • Fotograf: Søren Peter Pinnerup
    Foto: Søren Peter Pinnerup

Kendetegn

: En relativt lille jordbi, 8-10 mm, som i felten syner af meget lidt. Hunnen er generelt umiskendelig med lyshåret forkrop og en bagkrop, hvor det første led er sort, mens resten af bagkroppen er klart orange med lidt lysere gule overgange mellem de enkelte led. Pollenkurven er lys. Hannerne er blankt sorte med lysere hår og ligesom andre hanner i gruppen af røde jordbier med hvidt mundskjold.
Orange Jordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Leif B Nielsen

Variation

: Hunnerne kan undtagelsesvist være mere eller mindre sorte på bagkroppen.

Forveksling

: Hunnerne kan ikke forveksles med andre jordbier. Sikker identifikation af hannerne kræver, at man kommer tæt på.

Udbredelse

: I Danmark er arten oprindeligt kendt fra Nordsjælland og det meste af Jylland. I nyere tid er den kendt fra Holstebro- og Viborg-egnen, men for nylig dukkede den meget overraskende op ved Næstved, hvor den ikke tidligere er registreret. Den historiske udbredelse af orange jordbi ligner til forveksling den nuværende udbredelse af blåhathvepsebi: www.naturbasen.dk...blaahathvepsebi

I Sverige er den relativt vidt udbredt i den sydlige del af landet og rødlistet NT (nær truet). I Norge er den sjælden i de sydligste egne, og her er den rødlistet VU (sårbar). I Tyskland er den gået meget tilbage og er rødlistet EN (moderat truet), mens den er uddød i Holland.

Et bud på en dansk rødlistestatus er EN.

Orange Jordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark ses hannerne fra begyndelsen af juli, mens hunnerne dukker op i sidste halvdel af juli og kan iagttages det meste af august.

Tidsmæssig fordeling

af Orange Jordbi baseret på Naturbasens observationer:
Orange Jordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Orange Jordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Orange jordbi er oligolektisk på kartebollefamilien; i Danmark træffes arten nogle steder på blåhat, mens den andre steder foretrækker djævelsbid. I Sverige er djævelsbid den primære værtsplante; ud over blåhat kendes den i Skåne også fra vellugtende skabiose. Arten yngler ofte i løse kolonier på varm, soleksponeret jordbund, hvor dens redegange er markeret ved små sandbunker. De enkelte yngleceller anbringes i sidegange til den lodrette minegang.

Ligesom for blåhatjordbi er der udført grundige studier af artens fødesøgning. I godt vejr tager det fem kvarter for hunbien at fylde bukserne med pollenkorn, ca 8.000 ad gangen, hvilket er fire gange mindre end hos blåhatjordbi, der jo også er tilsvarende større. Det tager hunnen i alt 14 indsamlingsture, dvs. godt to dage, at skaffe pollen til en enkelt ynglecelle. Den gennemsnitlige redestørrelse hos orange jordbi er ca. 11 yngleceller, som hvis vejret er godt - kan fyldes med pollen i løbet af i alt 150 indsamlingsrunder over godt tre ugers tid. Et enkelt individ har brug for mindst 55 blomster, svarende til syv rigt blomstrende individer

I godt vejr er hunnerne nærmest manisk aktive, mens de lynhurtigt bliver sløve og flegmatiske, hvis en sky passerer solen - i modsætning til blåhatjordbi, der qua sin størrelse er mere robust over for midlertidigt skydække.

Orange Jordbi parasiteres af Sølvhvepsebi (Nomada argentata). Denne art er ikke set i Danmark siden 1918, og regnes regionalt uddød.

Levested

: I Danmark findes arten på blomsterrige naturlokaliteter med en rig blomstring af blåhat. Tilsyneladende er den meget lokalt udbredt, men kan dog være overset. Den bør eftersøges overalt i egne med meget blåhat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. www.bestuivers.nl...Bijen_v_Nederland.pdf

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100

Stenmark, M.: Critical floral resource levels and nesting biology of the mining bee Andrena marginata (Hymenoptera: Andrenidae). Hur många blommor behövs för att föda en population av guldsandbi Andrena marginata (Hymenoptera: Andrenidae), och hur ser deras bon ut? Entomologsk Tidskrift 134(3): 135-148. www.sef.nu...et_vol_134,_2013/ET2013%20135-148w.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: