:Blåhathvepsebi er i felten ganske umiskendelig. Den er relativt stor, 9-12 mm. Hos begge køn er bagkroppen rød med gule pletter, evt. med en sort stribe bagest. På overlæben har arten en tydelig trekantet udvækst. Hannens antenner er orangerøde med gul spids, hunnens mørkerøde og ligeledes med gul spids.
:Arten varierer kun lidt og bør nærmest altid kunne kendes i felten.
Forveksling
:På og ved blåhat er der ingen åbenlyse forvekslingsmuligheder. Den uerfarne ville dog nemt kunne tro at en af de utallige andre arter af hvepsebier (Nomada sp.) kunne være blåhathvepsebi.
Udbredelse
:I Danmark findes blåhathvepsebi på det sydlige Djursland, hvor den er vidt udbredt. Den træffes også i Midt- og Vestjylland, Himmerland og Vendsyssel, ligesom den findes fåtalligt på SV-Fyn og på Skamlingsbanken syd for Kolding. Den er ligeledes fundet i små bestande på det nordlige Sjælland.
Arten er endemisk for Europa og gået tilbage overalt i udbredelsesområdet. Derfor er den internationalt rødlistet NT. Den findes mod sydvest til Spanien og er sjælden i England, Holland og Belgien. I Sverige er den vidt udbredt, men meget lokal i den sydlige del og er også her gået meget tilbage.
Hvornår ses den?
:Arten ses fra omkring Sankthans til begyndelsen af august, oftest med en stærk top i begyndelsen af juli, hvor værten også er mest talrig.
Tidsmæssig fordeling
af Blåhathvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Blåhathvepsebi er redeparasit hos blåhatjordbi. Hunnen opsøger blåhatjordbiens underjordiske redegange og lægger sit æg ved den pollenklump, som blåhatjordbien har samlet til sin larve.
De voksne blåhathvepsebier søger selv føde i blåhat, hvor de er ganske lette at få øje på. Man kan ligefrem se dem sove, hvor de bider sig fast i en blomst og blot hænger frit fremme med benene oppe under sig.
Som toppen af kransekagen i en blåhat-fødekæde giver det sig selv, at blåhathvepsebien kræver meget store tætheder af blåhat og dermed en stabil forekomst af blåhatjordbier for at opretholde en bestand. De steder, hvor arten optræder, er tætheden af blomsterhoveder typisk oppe over 500-1000 pr. hektar.
Levested
:I Danmark findes blåhathvepsebi i artsrigt græsland med en rigelig og kontinuerlig forekomst af blåhat over store arealer, dvs. primært i bakkelandskaber og ådale.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.