Lille Rosenbladhveps
Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tue Larsen
    Foto: Tue Larsen
  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen
  • Fotograf: Gerth Nielsen
    Foto: Gerth Nielsen

Kendetegn

: Arten kendes også under synonymet Blennocampa pusilla (Klug, 1816). Arten er den eneste art i sin slægt.

Blennocampa phyllocolpa kendes primært på de karakteristiske rørformede bladgaller skabt ved randrulning, som arten inducerer på blade af Roser. Gallerne dannes på plantens småblade. Bladets sider ruller sig kraftigt sammen mod bagsiden på langs og danner således et aflangt rør på hver side af bladets midtribbe. Ydersiden af gallerne har en bulet struktur som resultat af den unormale cellevækst, der skaber gallen. Gallerne bliver også mere og mere misfarvede efterhånden, som larverne æder bladet op indefra.

Larven er først hvid, senere hvidgrøn. Bagkroppen er halvgennemsigtig og er forsynet med små runde vulster, hvorfra 1-3 korte lyse torne stikker op. Larvens hoved er mørkebrunt og skinnende med lys behåring, underansigtet er lyst med brune munddele. Øjnene er sorte. Larven har foran tre par thorakalben forsynet med små kløer og bagtil otte par gangvorter. Den bliver op til 8-9 mm lang.

Den voksne hveps er lille og uanselig og opdages derfor sjældent. Den er kort og kraftigt bygget, skinnende sort med hvidlige lårspidser, skinneben og fødder. Mellemfødder, bagskinneben og bagfødder har brunlige spidser. Vingerne er klare med sorte årer. De trådformede antenner har 9 led. Hvepsens kropslængde er 3-4,5 mm.

Følgende kendetegn kan anvendes, hvis man har belæg eller detaljerede fotos af det voksne insekt. I forvingen er radialcellen delt af en tværåre, og der er 4 cubitalceller; costalåren er udvidet inden det ret store vingemærke; basalåren er lige og løber parallelt med den 1. tilbageløbende åre; analcellen er stilket. Bagvingen er uden midtcelle. Det tredje antenneled er omtrent dobbelt så langt som det fjerde, men kortere end de tre yderste led tilsammen.
Lille Rosenbladhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Variation

: Arten varierer ikke i væsentlig grad. Muligvis varierer benfarven hos de voksne hvepse en lille smule.

Gallerne kan være lige, eller de kan forårsage en let snoning af det angrebne småblad i længderetningen.

Forveksling

: Den voksne hveps kan forveksles med et utal af andre små sorte bladhvepsearter, og i felten sikkert også med sorte fluer eller vingede myrer i samme størrelsesorden. Bladgallerne er til gengæld umiskendelige. To andre arter af bladhvepse, Pamhilius balteatus og Pamphilius inanitus har larver, der lever i sammenrullede bladrør på Roser. Disse bladrør ser væsentligt anderledes ud end B. phyllocolpas bladgaller, da de er lavet af delvist afgnavede bladstykker.

Nogle arter af bladlus fra slægterne Aphis og Amphorophora kan også forårsage bladgaller ved randrulning. Larver af Viklere og andre sommerfuglelarver kan også lave bladruller ved hjælp af spind, men disse bladruller er ikke præget af de celleforandringer, som karakteriserer bladgallerne. Det kan være nødvendigt at åbne nogle af bladrullerne for en sikker identifikation ved hjælp af larverne.

Udbredelse

: Artens faktiske udbredelse i Danmark er ukendt, men indberetninger her i Naturbasen efter 2004 indikerer at den kan findes i de fleste landsdele.

Følgende oplysning stammer fra Simon Haarder:

I Henriksen & Tuxens bog fra 1944 nævnes et par nordsjællandske lokaliter og en lollandsk, og så de følgende:

- Helligdommen og Christiansø (Gertz, R. canina, uden dato)

- Møn (E. Rostrup, Rosa sp., Cult. "Gloire de Dijon")
Lille Rosenbladhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne hveps flyver i maj-juni. Larverne fouragerer fra juni til august. Bladgallerne bliver siddende på planten længe efter, at larverne har forladt dem, og kan derfor observeres fra juni og ind i efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Rosenbladhveps baseret på Naturbasens observationer:
Lille Rosenbladhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Rosenbladhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Blennocampa phyllocolpa har 1 generation om året. De voksne hvepse klækker i forsommeren og parrer sig. Hunnen lægger æg på forskellige arter af Rose. Æggene lægges enkeltvis på undersiden af småbladenes bladrand i små indsnit lavet med hunnens savformede læggebrod. Sammen med ægget efterlader hunnen en væske i snittet, der inducerer galledannelsen. Bladets sider ruller sig kraftigt sammen mod bagsiden på langs og danner således på hver side af midtribben et rør, som larverne lever i. Der kan godt være mere end en larve i samme galle og larverne kan forlade gallen og selv inducere en ny, når bladet er spist op. Ruller man en galle op, vil man finde 1-3 larver og en del ekskrementer. Nogle gange er gallerne dog tomme, hvilket sandsynligvis skyldes at ægget enten ikke er klækket endnu eller ikke har udviklet sig. Larverne kan optræde i antal, men forårsager ingen permanent skade på værtsplanten, og bladene falder ikke af i utide.

I sensommeren forlader de udvoksede larver planten og graver sig ned i jorden. Her danner de en kokon, hvori de overvintrer og senere forpupper sig næste forår.

Værtsplanter er først og fremmest vilde Roser som Hunde-Rose, Blågrøn Rose og Kobber-Rose. Arten kan dog også findes på kultiverede Roser.

Levested

: Arten foretrækker planter, der står helt eller delvist i skygge.

I henhold til Danmarks Fauna bind 18 er den almindelig i Nordsjælland, og på Lolland og Falster. Den er dog også fundet i den vestlige del af landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nielsen, J. C. & Henriksen, K. 1915: Træ- og Bladhvepse. Danmarks Fauna, bd. 18. G. E. C. Gad, København.

Lorenz, H. & Kraus, M. 1957: Die Larvalsystematik der Blattwespen (Tenthredinoidea und Megalodontoidea). Abhandlungen zur Larvalsystematik der Insekten Nr. 1, Akademie-Verlag, Berlin.

Benson, R. B. 1952: Hymenoptera, Symphyta. Handbooks for the Identification of British Insects vol. 6 part 2(b), Royal Entomological Society of London.

Taeger, Andreas & Stephan M. Blank (Hrsg.) 1998: Pflanzenwespen Deutschlands (Hymenoptera, Symphyta) Kommentierte Bestandsaufnahme. Deutsches Entomologisches Institut. Verlag Goecke & Evers, Keltern.

Cameron, P. 1882: A Monograph of the British Phytophagous Hymenoptera. (Tenthredo, Sirex and Cynips, Linné.) Vol. 1, London.

Jensen, T. S. & Nielsen, B. O. 1995: Galler på planter. Natur og Museum 34. årgang nr. 3, Århus.

Zahradnik, J. & Severa, F. (illust.) 2000: A Field Guide in Colour to Bees and wasps. Prag.

Henriksen, K.L. & Tuxen, S. L. (1944). Fortegnelse over de danske Galler (Zoocecidier). Spolia Zoologica Musei Hauniensis, 6.

Øvrige referencer:

www.bladmineerders.nl...phyllocolpa

Påbegyndt af Line Sabroe d. 26-08-2014. Senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 27-10-2014. Læst 6.345 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Bemærk! Lille Rosenbladhveps (Blennocampa phyllocolpa) har følgende synonymer som du kan møde i ældre litteratur om Tenthredinidae (Tenthredinidae) eller om Årevinger (Hymenoptera):

Latinsk synonym: Blennocampa pusilla (Klug, 1816)

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Årevinger (Hymenoptera) kunne også have din interesse:

1. Sort Havemyre - Lasius niger
2. Xorides praecatorius - Xorides praecatorius
3. Tofarvet Jordbi - Andrena bicolor
4. Lønjordbi - Andrena tibialis
5. Tormentiljordbi - Andrena tarsata
6. Parasitbarkmyre - Leptothorax goesswaldi
7. Vårsilkebi - Colletes cunicularius
8. Orangemyre - Lasius fuliginosus
9. Ichneumon stramentarius - Ichneumon stramentarius
10. Gulbenet Oliebi - Macropis fulvipes

De senest indberettede arter i Naturbasen: