Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Lars Andersen
    Foto: Lars Andersen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Hvis man forsigtigt nulrer denne myre med fingrene, eller bare holder den med fingrene, afgiver den en meget karakteristisk appelsin-agtig lugt, deraf navnet Orangemyre.

Kendetegn

: En stor Lasius-myre, som bevæger sig lidt langsomt og som ikke orienterer sig så hurtigt. Den har et stort bredt hoved, med relativt små øjne. Hovedet har omtrent samme bredde som bagkroppen. Farven er hel ensfarvet sort på hele kroppen og med meget glinsende blank overflade. Hvis man forsigtigt nulrer denne myre med fingrene, eller bare holder den med fingrene, afgiver den en meget karakteristisk appelsin-agtig lugt, deraf navnet Orangemyre. Arbejder: 4,0-6,0 mm. Hunner: 6,0-6,5 mm, Hanner: 4,5-5,0 mm.
Orangemyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jakob Lejbølle

Forveksling

: Den er nem at kende fra andre danske myrearter ved den meget sorte, blanke og skinnende krop. Hovedets bredde er på størrelse med bredden på bagkroppen i modsætning til andre danske sorte myrer.

Udbredelse

: Udbredt og almindelig i store dele af det østlige Jylland, Fyn og Bornholm. På Sjælland er den almindelig i Nordsjælland, men forekommer mere spredt på resten af øen.
Orangemyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele sommerhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Orangemyre baseret på Naturbasens observationer:
Orangemyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Orangemyre - månedlig fordeling

Biologi

: Anlægger sin rede som regel i løvtræ (poppel, bøg, birk, eg), oftest i gamle træstubbe, men undertiden også ved roden af levende træer. Orangemyren er en socialparasit, der starter en koloni ved at dronningen infiltrerer en koloni af en anden Lasius-art, oftest Sort Havemyre (L. niger) eller Gul Jordmyre (L. umbratus). Det forekommer, at den bor i nærheden af (samme træstub) Herculesmyren. Af træet bygger Orangemyren en rede, som består af en blanding af tyggede træspåner, jord og sekret fra kindbakkekirtlerne. Af denne kartonmasse bygges den egentlige rede, som bliver bevokset med et særligt svampemycelium, som i frisk tilstand giver reden et fløjlsagtigt, brunligt overtræk, som muligvis tjener til næring for myrerne, og måske dyrkes svampen ligefrem af dem (Sv. G. Larsson). De indre dele af reden er altid godt beskyttet og svært tilgængelige udefra.

Den kan optræde som skadedyr, hvis den bosætter sig i huse, hvor den kan finde på at bygge sin rede i træværk ofte under gulvbrædder og bjælker, hvor træværket er lidt fugtigt.

Fra reden udgår intens trafik i snorlige rækker på myreveje til bladluskolonier, hvor de arbejdere der er på vej ned fra bladluskolonierne har tydeligt tykkere og tungere bagkrop, fordi er fyldt med bladlusnektar. Disse myreveje kan være op til 50 meter lange og undertiden endnu længere. Den ses ikke ofte udenfor disse myreveje, undtagen lige ved reden. Den går undertiden på jagt efter larver og andre smådyr, som den finder på myrevejen eller ved bladluskolonierne.

Levested

: Lever gerne i områder med let sandet jord i skove, klitter og heder med træbevoksning.

De senest indberettede arter i Naturbasen: