Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne  Bloch
    Foto: Yvonne Bloch
  • Fotograf: Yvonne  Bloch
    Foto: Yvonne Bloch
  • Fotograf: Yvonne  Bloch
    Foto: Yvonne Bloch

Kendetegn

: Larverne af rød fyrrehveps (Neodiprion sertifer) er godt camoufleret, men er alligevel iøjnefaldende, da de lever sammen i grupper på 10-100 individer. Nyklækkede larver er ca. 3,5 mm lange og vokser gennem 5-6 larvestadier til en længde på 18-25 mm. Larven har sort hoved. De tre første benpar (thoraxale ben) er leddelte (5 led) og sorte. Derefter følger 8 par lyse gangvorter. De første to larvestadier har ensfarvet grågrøn krop. Senere stadier har et karakteristisk mønster med en lys/hvidlig længdestribe ned langs oversidens midte (midt-dorsal overflade) og en bredere grågrøn linje på hver side heraf. På siderne ses to mørke linjer, med en tynd lys streg i midten, hvor larvens åndehuller (spirakler) sidder. Puppen er 7.5 – 11.0 mm lang, cylindrisk med afrundede ender og gyldenbrun farve.

De voksne individer har, som andre bladhvepse, en bred overgang mellem for- og bagkrop og klare vinger med tydeligt ribbenet. Hunnen er 7 - 10.5 mm lang og er karakteriseret ved en rødbrun til gulbrun farve på krop, ben og hoved, evt. med mørke felter på ryggen (mesonotum). Antennerne er savtakkede og sorte. Hannen er lidt mindre (6 – 9.5 mm) og mørkere end hunnen, med kraftige og fjerformede, sorte antenner. Hannens overside er sort, mens bagkroppens underside (ventral del af abdomen) er helt eller delvist rødbrun. Benene er gulbrune bortset fra de inderste led (coxae), som er sorte.

Rød Fyrrehveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: De sene larvestadiers mønstre kan variere i farve og intensitet, og de mørke længdestriber kan være opbrudt til rækker af mørke prikker. Den gyldenbrune farve på de voksne individer varierer fra gulbrun til mere rødlig brun. De mørke felter på hunnens mesonotum varierer ligeledes i farve og kan på nogle individer mangle helt.

Forveksling

: Rød fyrrehveps kan forveksles med almindelig fyrrehveps (Diprion pini), hvis larver også lever i grupper, på fyrrenåle. I larvestadiet kan arterne dog kendes fra hinanden på hovedfarven – larven af almindelig fyrrehveps har orange-brunt hoved, mens larven af rød fyrrehveps har sort hoved.

Udbredelse

: Rød fyrrehveps er hjemmehørende i Danmark og er udbredt i det meste af Europa og Asien. I det nordøstlige USA og sydøstlige Canada er rød fyrrehveps invasiv og betragtes som et skadedyr, da den er et stort problem unge nåletræsplantager.

Observationer af rød fyrrehveps i Danmark er sparsomme, men arten er muligvis underobserveret.

Rød Fyrrehveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Larverne af rød fyrrehveps ses i april – juli. Voksne individer ses om efteråret i perioden august – oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Fyrrehveps baseret på Naturbasens observationer:
Rød Fyrrehveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Fyrrehveps - månedlig fordeling

Biologi

: Rød fyrrehveps har én generation om året. Om efteråret lægger hunnen sine æg i fyrrenåle. Med sin savtakkede læggebrod skærer hun 6-12 lommer (med en afstand på 1-1.75 mm) i en række på en fyrrenål og placerer et enkelt hvidgult æg i hver lomme. Hun gentager denne proces på 10-12 nåle i nærheden af hinanden. Æggene overvintrer i fyrrenålene og kan overleve meget lave temperaturer (ned til -34°C). Om foråret, kan æggene ses som rækker af gule prikker eller opsvulmede blærer på fyrrenålene. Larverne klækkes i april/maj og lever sammen i grupper på 10-100 individer. Det har vist sig, at larverne foretrækker at æde nåle fra sidste års vækstsæson. Disse nåle er er nitrogenholdige, men har lavere mængde phenolholdige stoffer, end de helt friske nåle. Ved at lægge sine æg på nåle fra samme års vækstsæson, sørger hunnen for at larverne klækkes på deres foretrukne fødekilde det følgende forår. Mens de yngste larvestadier efterlader nålens midtribbe, spiser de senere larvestadier hele nålen. Det er karakteristisk at alle nåle på en gren spises, før gruppen af larver bevæger sig videre til en ny gren.

Larverne har flere beskyttelsesmekanismer mod at blive ædt. Først og fremmest har de god camouflage i kraft af deres nåletræslignende farver og mønstre. Larverne er desuden giftige for nogle rovdyr. Skulle de alligevel blive opdaget af en larveædende fugl, rejser de bagenden af deres krop ud i luften og bevæger sig faretruende, mens de udskiller en dråbe harpiks. Årsagen til denne adfærd er ikke helt klarlagt, men det kan muligvis virke afskrækkende på fugle at æde et bytte, der er klistret ind i harpiks. De faretruende bevægelser udført simultant af en større gruppe larver, kan potentielt virke faretruende på en prædator og gøre op for at larverne ikke har nogen afskrækkende farver, som giftige dyr ellers ofte har.

Efter det sidste larvestadie lader laverne sig falde ned fra fyrretræet, hvorefter de forpupper sig i førnelaget. Om efteråret (aug./sep.) gnaver de voksne individer sig ud af pupperne – begge køn samtidig. Kønsratioen er ofte skæv, med en overvægt af hunner. De voksne fyrrehvepse kravler op i fyrretræerne, hvor de parrer sig og hunnen påbegynder æglægning. Som for andre årevingede insekter, afhænger afkommets køn af, om ægget er befrugtet eller ej (haplodiploid kønsdeterminisme). Ubefrugtede æg (haploide) bliver til hanner, mens befrugtede æg (diploide) bliver til hunner. De voksne individer af rød fyrrehveps indtager ikke føde.

Levested

: Rød fyrrehveps lever primært på skovfyr (Pinus sylvestris), men kan leve på mange forskellige arter i fyrre-slægten (Pinus sp.).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Giertych, M. J., Karolewski, P., Grzebyta, J., & Oleksyn, J. (2007). Feeding behavior and performance of Neodiprion sertifer larvae reared on Pinus sylvestris needles. Forest Ecology and Management, 242(2–3), 700–707. doi.org...j.foreco.2007.02.005

Harding, S. (1994). Rød fyrrehveps. In Skoven - Fakta om skovinsekter (pp. 24–25). Skovforeningen.

Kolomiets, N. G., Stadnitskij, G. V., & Vorontsov, A. I. (1979). The European Pine Sawfly: Distribution, Biology, Economic Importance, Natural Enemies and Control. (Vol. 75, pp. 1–35). Amerind Publishing Company.

Lindstedt, C., Huttunen, H., Kakko, M., & Mappes, J. (2011). Disengtangling the evolution of weak warning signals: High detection risk and low production costs of chemical defences in gregarious pine sawfly larvae. Evolutionary Ecology, 25(5), 1029–1046. doi.org...s10682-010-9456-4

Östrand, F., Wedding, R., Jirle, E., & Anderbrant1, O. (1999). Effect of Mating Disruption on Reproductive Behavior in the European Pine Sawfly, Neodiprion sertifer (Hymenoptera: Diprionidae). In Journal of Insect Behavior (Vol. 12, Issue 2).

Veteli, T. O., Lahtinen, A., Repo, T., Niemelä, P., & Varama, M. (2005). Geographic variation in winter freezing susceptibility in the eggs of the European pine sawfly (Neodiprion sertifer). Agricultural and Forest Entomology, 7, 115–120.

www.cabi.org...35835...

hort.extension.wisc.edu...

www.sawflies.org.uk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: