:En stor silkebi, der ses allerede i det tidlige forår. Hunner er 13-14 mm, med lys brun behåring på forkroppen. Hunnerne mangler lyse bånd på bagkroppen, hvilket alle andre danske arter af silkebier har. Båndene hos vår-silkebien består af meget mørkere brun behåring, end det ses hos de øvrige arter af silkebier. Behåringen på bagkroppen er mørk/sort og står derfor i kontrast til den lysebrune forkrop. Hannerne er mindre (11-12 mm), med længere og mere pjusket behåring. Hannerne har mere lys behåring på bagkroppen, hvilket undertiden kan fremstå som svage lyse bånd.
:Kan på grund af de manglende bånd på bagkroppen, ikke forveksles med andre af de danske silkebier. Ligner jordbien Andrena carantonica, men vår-silkebi er noget større. Hos slægten Colletes er 2. og 3. cubitalcelle lige store, mens den 3. er meget større end den 2. hos slægten Andrena. Silkebier har også kortere antenner end jordbier og mangler fovea, som kan ses langs øjnene hos Andrena-slægten.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:En udpræget forårsart der flyver fra midten af marts til start/medio juni.
Tidsmæssig fordeling
af Vårsilkebi baseret på Naturbasens observationer:
:Vår-silkebien bruger pil som den altovervejende pollenkilde i det tidlige forår, men andre tidligt blomstrende buske kan også anvendes. Reden graver bien i sandede løse jorder. Der ses ofte mange reder sammen på egnede levesteder. Parasiteres af stor blodbi (Sphecodes albilabris).
Levested
:Findes på blomsterrige lokaliteter med ofte sydvendte sandflader, der kan anvendes til reder.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
