:En 7-12 mm, relativt almindelig guldhveps som er en af de få Chrysis-guldhvepse der er lettest at genkende i felten. Dens norsk-danske navn, Blå guldhveps, er lidt misvisende da arten ikke er helblå som andre smalle guldhvepse, fx Chrysis iris eller Trichrysis cyanea, men navnet henviser til den unikke farvesammensætning på bagkroppen. I stedet for den typiske blålige forkrop og rødlige bagende, er Blå guldhveps første bagkropsled (T1) nemlig blåt, og hos hannen ydermere noget af andet bagkropsled (T2). Se Figur 1.
:Udover den ovenfor nævnte forskel mellem han og hun, kan hunnen have en sjælden variation som er mere grøn på T2 og T3.
Forveksling
:Arten er umiskendelig, men man bør dog kigge godt efter for at være sikker i sin sag. Guldhvepse på farten kan være svære at få et ordentligt indtryk af.
Udbredelse
:Fra Vesteuropa til Centralasien, Østrusland og Kina.
Hvornår ses den?
:Midt maj til sent august.
Tidsmæssig fordeling
af Blå Guldhveps baseret på Naturbasens observationer:
:I huller i træ opsøger hunnen af Blå guldhveps det forråd som hvepsene Symmorphus allobrogus, S. bifasciatus, S. crassicornis, S. murarius og måske også Ancistrocerus parietum, har indsamlet til deres larver. Her lægger guldhvepsen nemlig sit afkom som er kleptoparasit. Det vil sige at guldhvepsens larve "stjæler" forrådet fra værtshvepsens larve. Når næste sæson begynder dukker der dermed en ny guldhveps frem.
Levested
:Hvepsen foretrækker fuld sol og dermed skovgrænser, lysninger og haver med solbeskinnet dødt træ. De voksne guldhvepse er fundet på facaden af træskure, stabler af træ, pæle, osv. Især træstabler af poppel-, pile-, ege- og birketræ er besøgte steder. Til tider kan man støde på arten mens den søger nektar på skærmplanter eller honningdug hos bladlus.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
