Figur 1. A Hedychridium sp, B Omalus puncticollis, C Omalus aenus, D Pseudomalus violaceus, E Philoctetes truncates, F Spinolia unicolor, G Chrysis Iris, H Trichrysis cyanea. A,B,C,E,F,H - copyright Alexander Berg. D,G Copyright Pekka Malinen.
Kan nemt forveksles med andre blågrønne guldhvepse, fx. Omalus aeneus, O. puncticollis, Pseudomalus voilaceus, Chrysis iris, Spinolia unicolor. Dog er de tre tænder på abdomens bagkant karekteristiske.
Kendetegn
:Vedguldhveps er en smuk 4-8mm blågrøn guldhveps, som relativt nemt kan genkendes på dens størrelse, smalle form og bagenden der meget artskarakteristisk ender i tre bagudrettede kanter, eller tænder (se Figur 1H). Det er en af de mest almindelige helfarvede guldhvepse at støde på.
:Kan nemt forveksles med andre blågrønne guldhvepse, fx. Omalus puncticollis (Figur 1B), Omalus aeneus (Figur 1C), Pseudomalus voilaceus (Figur 1D), Philoctetes truncates (Figur 1E), Spinolia unicolor (Figur 1F), men nok især Chrysis iris (Figur 1G). Også nogle af de små Hedychridium-arter kan have variationer der nærmer sig helt blågrøn (Figur 1A). Dog er Vedguldhvepsens tre tænder på abdomens bagkant karakteristiske. (Se Figur 1H)
Udbredelse
:Fra Europa og Nordafrika til Centralasien, Sibirien, Korea, Kina og Japan.
Hvornår ses den?
:Sidst i maj til tidlig september.
Tidsmæssig fordeling
af Vedguldhveps baseret på Naturbasens observationer:
:Vedguldhvepsehunnen søger efter huller i dødt træ som er redebolig for hvepse som Trypoxylon sp, Dipogon sp og Auplopus carbonarius ( www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ). Her søger guldhvepsen at lægge sit afkom i det forråd som værten har samlet sammen til sine larver. Guldhvepsens larve er kleptoparasit idet den stjæler forrådet fra værtens larve. I den efterfølgende sæson er det en ny lille vedguldhveps der kommer frem. flic.kr/p/FtEotk
Vedguldhvepsen kan dog selv risikere at blive narret idet snyltehvepse som Hoplocryptus confector, Perithous divinator og Melittobia acasta, nævnes som parasitoider på guldhvepsen.
Levested
:Selvom man kan møde den på skærmplanter og på blomster af Rosen-familien, er der helt sikkert størst chance for at finde den søgende på dødt ved, træpæle eller træbygninger, i haven eller i udkanten eller lysningen af en skov typisk i fuld sol. Arten burde være almindelig i hele landet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
