Norsk Gedehams
Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kåre Würtz Sørensen
    Foto: Kåre Würtz Sørensen
  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen

Kendetegn

: Arten er normalt mellem 11 og 15mm, men dronningen kan blive op til 17mm. Arten har et gult-sort mønster, og har på forreste led af bagkroppen (abdormen) røde felter, disse kan dog være reduceret til prikker. På kroppen sidder normalt sorte hår. På hoved skjoldet (frons) er en sort trekant eller en pil der peger ned.
Norsk Gedehams
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anni Nielsen

Variation

: De røde pletter på bagkroppen kan være meget små og dette kan gøre det vanskeligt at artsbestemme individer.

Forveksling

: Arten minder meget om Dolichovespula albida og de blev op til 2004 anset som en og samme art, sidstnævnte findes dog kun i Nordamerika så en forveksling i Danmark er usandsynlig. Ellers kan arten forveksles med Dolichovespula saxonica, denne har dog ikke røde pletter på bagkroppen.

Udbredelse

: Arten findes mange steder i verden, fra Nordamerika til Asien og Europa. Under varmer forhold, fx i det sydlige Europa, findes arten mest i bjerg miljøer som Pyrenæerne.

I Danmark findes arten mest i Jylland.
Norsk Gedehams - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra når de overvintrende dronninger kommer frem i midt april til når næste generations dronninger finder et sted at overvintre, typisk midt august til start september. Den er dog mest talrig i juni-juli hvor kolonien er størst.

Tidsmæssig fordeling

af Norsk Gedehams baseret på Naturbasens observationer:
Norsk Gedehams - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Norsk Gedehams - månedlig fordeling

Biologi

: Norsk gedehams danner bo i træer og buske, gerne i beskyttede områder da boet består af lette fibre og dermed ikke er modstandsdygtigt overfor stærk vind. Fibrene er lyse og stammer hovedsageligt fra dødt gammelt træ. Selve boet er typisk kugleformet og er inddelt i flere vokstavler, der hver især indeholder mange celler.

Koloniens livscyklus startes ved at en dronning, der produceres i løbet af sommeren, om efteråret bliver befrugtet af en eller flere hanner og dernæst overvintrer under jorden. Om foråret kommer hun frem og finder et sted at etablere et bo, ofte omkring midt april-start maj. Til at begynde med er det dronningen selv, der anlægger boet og bygger celler til udvikling af arbejdere. Efterhånden som der kommer flere arbejderhvepse overtager disse rollen som indsamlere og byggere, og antallet af arbejderhvepse topper normalt i slutningen juli (her er antallet typisk omkring 300). I løbet af sommeren begyndes der at dannes han- og dronninge-celler, som er lidt stører end arbejderceller. I modsætning til mange andre gedehamse arter så specialiserer kolonier af norsk gedehams sig i at producerer enten dronninger eller hanner. Det betyder at en koloni enten hovedsageligt producer dronninger eller hanner. I løbet af august flyver de nye hanner og dronninger væk og kolonien dør efter en kort levetid på omkring 95-115 dage.

De voksne individer lever af nektar fra blomster som Angelik (Angelica sylvestris), men larver fodres med insekter og små edderkopper som de voksne individer laver til en pasta. Larverne har en enkelt tand som de bruger til at indtage pastaen med. Samtidigt med at larven indtager føden udskiller de en sød væske som arbejderhvepsen indtager.

Levested

: Norsk gedehams findes mest i ikke tætbefolkede områder hvor de ofte danner bo højt i nåletræsskove (helt op til 10m oppe i træerne), men deres hvepseboer kan også findes i hule tæer, i buske eller i vægges hulrum.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
ARCHER, Michael E. (2006),Taxonomy, distribution and nesting biology of species of the genus Dolichovespula (Hymenoptera, Vespidae), Entomological Science 9, 281293.

Bonckaert, Wim & Tofilski, Adam & Nascimento, Fabio S. & Billen, Johan & Ratnieks, Francis L. W. & Wenseleers, Tom (2011), Co-occurrence of three types of egg policing in the Norwegian wasp Dolichovespula norwegica, Behav Ecol Sociobiol 65:633640.

Dvořk, Libor & Roberts, Stuart P. M. (2006), Key to the paper and social wasps of Central Europe (Hymenoptera: Vespidae), Acta Entomologica Musei Nationalis Pragae, Volume 46, pp. 221-244.

Carpenter, James & Dvořk, Libor & M. Pickett, Kurt. (2012). Dolichovespula albida (Sladen), a Valid Species, Not a Synonym of D. norwegica (Fabricius) (Hymenoptera: Vespidae, Vespinae). Entomologica Americana. 117. 113116. 10.1664/10-RA-015.1.

Spradbery, J. Philip. (1973). Wasps; an account of the biology and natural history of solitary and social wasps, with particular reference to those of the British Isles,. London : Sidgwick & Jackson.

Online kilde 1. en.wikipedia.org...Dolichovespula_norwegica Set 30/7 2019.

Online kilde 2. fag.aarhusakademi.dk...gedehams2 set 20/7 2019.

Skrevet af Alexander Rosen d. 27-08-2019. Læst 2.016 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Årevinger (Hymenoptera) kunne også have din interesse:

1. Mat Smalbi - Lasioglossum leucozonium
2. Sabeltræhveps - Xeris spectrum
3. Tjørnejordbi - Andrena scotica
4. Klokkehumle - Bombus soroeensis
5. Gulhovedet træhveps - Urocerus augur
6. Stensnyltehumle - Bombus rupestris
7. Skovgedehams - Dolichovespula sylvestris
8. Græsplænebladhveps - Eutomostethus ephippium
9. Lys Sabeltræhveps - Xeris pallicoxae
10. Rød Skovmyre ubest. - Formica rufa/aquilonia/polyctena/pratensis

De senest indberettede arter i Naturbasen: