Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jes Elnif
    Foto: Jes Elnif
  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå
  • Fotograf: Henrik Hjorth Hansen
    Foto: Henrik Hjorth Hansen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Tegning af de tre grå/sorte myrearter: 1. Sort Slavemyre; 2. Mosemyre; 3. Grå klitmyre. Bemærk det tydeligt saddelformede indtryk på Grå Klitmyre.

Kendetegn

: Arbejder: 4,5-7 mm. En myre med en slank krop og lange ben. Hovedet er udstyret med store lysegrå øjne og lange følehorn. Farven er grå/sort til svagt brunlig med rødbrune kindbakker. Ben og følehornskaft er gråbrune, og de yderste dele af ben og følehorn lysebrune. Behåringen er helt eller næsten manglende på forkroppen, på hovedet sparsom behåring, og kun på bageste del af bagkroppen tættere med længere hår.

Hun: 7-9,5 mm. Farver og behåring som arbejder. Glasklare vinger.

Han: 8-9,5 mm. Slankere end hunnen. Hoved, forkrop og bagkrop har samme farve som hunnen, men kropvedhæng er mere gullige.

Sort Slavemyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Lütken

Variation

: Der kan være forskel på individernes størrelse.

Forveksling

: Små individer kan nemt forveksles med store individer af Sort Havemyre. Som dog er betydeligt kraftigere bygget med et relativt stort hoved og korte kropsvedhæng.

Kan også forveksles med nært beslægtede Grå Klitmyre og Mosemyre.

Kendes fra Grå Klitmyre: behåringen er betydeligt mere tæt også på oversiden af forkroppen på Grå Klitmyre. Helhedsindtrykket af farven på Grå Klitmyre er mørk grå med en mat grå/hvid behåring, der giver den et silkeagtigt skær. Behåringen er relativt kort, men fordelt på hele kroppen. Forkroppens saddelformede indtryk er tydeligt (se pilen). Grå Klitmyre træffes udelukkende på tørre lokaliteter i klitter og heder i Jylland.

Kendes fra Mosemyren: farven på Mosemyren er glinsende brun/sort. Behåringen er uregelmæssigt fordelt med både korte og lange hvid/gule hår. Mosemyren træffes udelukkende på fugtige enge og moser.

Udbredelse

: Den findes i alle egne af landet.
Sort Slavemyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Man ser Sort Slavemyre fra det tidlige forår til sent på efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Sort Slavemyre baseret på Naturbasens observationer:
Sort Slavemyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Slavemyre - månedlig fordeling

Biologi

: Sort Slavemyre er en meget hurtig myre, som oftest træffes enkeltvis strejfende rundt på jagt. Den flygter altid ved enhver forstyrrelse af reden. Den bliver ofte udsat for overfald fra andre mere dominerende myrearter, som f.eks. Rød Skovmyre og Blodrød Rovmyre. Den er slavemyre til disse dominerende myrearter, hvilket betyder, at den sorte slavemyres dronning bliver dræbt af de fremmede myrearters dronninger, hvorefter arbejderne bliver slaver til den nye dronning. Efterhånden som den nye dronnings yngel vokser op, dør de gamle arbejdere, og den gamle rede af Sorte Slavemyre forvandles med tiden til den nye dronnings art.

Arten bygger meget forskellige typer reder, som kan være rene jordreder, i træstubbe, ved trærødder eller under sten. Den bygger sjældent nogen form for overbygning, men over jordreder samles undertiden lidt blade eller græsstrå. Reden er ofte dårligt beskyttet og bliver f.eks. i træstubbe, nemt opdaget af forskellige fugle som mejser og spætter. Der er altid tale om relativt små reder med et lavt antal individer af både arbejdere og kønsdyr.

Den lever af nektar fra bladlus og fanger en del smådyr omkring reden, men oftest foregår jagten enkeltvist, eventuelt to eller tre arbejdere i samarbejde om store byttedyr tæt på reden. De ses meget sjældent i et talrigt samarbejde om store byttedyr længere væk fra reden, som man ofte ser Røde Skovmyre gøre. Ikke sjældent ser man den på de samme bladluskolonier, som f.eks. Sort Havemyre, hvor den stjæler lidt bladlusnektar fra værtsmyrernes bladluskoloni. Hvis den bliver opdaget er den hurtigt væk igen. (H. Dreisig)

Kolonigrundlæggelse er selvstændig, hvilket vil sige, at dronningen selv anlægger en rede uden brug af de såkaldte hjælpemyrer. Undertiden bliver dronningen adopteret, eller måske snarere indfanget af arbejdere fra samme art, som mangler en dronning.

I artens kolonier kan man finde en række andre organismer, blandt andet de myrmekofile biller Almindelig Gæsterovbille (Lomechusa emarginata) og Rød Myrestumpbille (Haeterius ferrugineus), samt Myrebænkebider (Platyarthrus hoffmannseggi).

Levested

: Meget tilpasningsdygtig til næsten alle typer af biotoper. Lever dog sjældent på åbne marker og enge, hvis ikke der er buske eller træer. Den bryder sig ikke om levesteder, hvor mennesker forstyrrer reden ofte og lever derfor normalt ikke i kulturlandskabet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

Myrer som bodyguards. Hans Dreisig. NATURENS VERDEN. 2005. nr. 7-8.

De senest indberettede arter i Naturbasen: