Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bjørn  Grøn
    Foto: Bjørn Grøn
  • Fotograf: Jens Rasmussen
    Foto: Jens Rasmussen
  • Fotograf: else dilbjerg
    Foto: else dilbjerg

Kendetegn

: En meget almindelig og karakteristisk humlebi. Dronninger er omkring 19-22 mm. De har klare gule bånd forrest og bagerst på forkroppen, samt et gult bånd på 1. bagkropsled. Det bagerste gule bånd på forkroppen og båndet på første bagkropsled, danner sammen et bredt gult bælte henover taljen. Halen er hvid, mens resten af kroppen er sort. Arbejderne ligner dronninger, men med stor variation i størrelsen. Havehumlen er den humlebi i Danmark der har den længste tunge og det kan ses på hovedformen. Havehumlens hoved er påfaldende langt.

Hannerne ligner også hunnerne, men med varierende bredde af de gule bånd. Hannerne har sorte hår i ansigtet.

Havehumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Rasmussen

Variation

: Der er som nævnt en del variation af arbejdernes størrelse, samt hannernes farvetegning. Hos havehumle forekommer der til tider melanistiske individer, hvor de gule bånd er kraftigt reduceret eller helt manglende.

Forveksling

: Overfladisk kan den ligne en af de 4 jordhumlearter, men der er ikke nogen jordhumler der har gule bånd bagerst på thorax og på 1. bagkropsled. Hos jordhumlerne er det gule bånd på 2. bagkropsled og derfor adskilt fra taljen. Hannerne af lys jordhumle og pilejordhumle, kan have meget udbredt gul behåring. De kan derfor måske ligne en havehumle, men lys jordhumle-/pilejordhumle-hanner har gule hår i ansigtet. Der er i øvrigt heller ingen jordhumler der har så aflangt et hoved som havehumlen, og det bør derfor også være et godt kendetegn.

Den mest oplagte forveksling er hedehumlen der har samme farvetegning. Hos hedehumle er hovedet ikke så langt som hos havehumlen. Samtidig har hedehumle-hunner og dronninger røde hår på pollenkurven, hvor havehumlen har sorte hår. Hanner af hedehumle har gule hår i ansigtet, mens havehumle-hanner har sorte hår. Endelig er metatarsus på 2. ben tilspidset i en torn hos havehumle, mens den er afrundet hos hedehumle (kræver lup og belæg for at se). Hedehumlen er også langt mere snæver i sit valg af levested og foretrækker heder og kalkgræsland. Den findes derfor ikke i haver og parker i samme omfang som havehumlen.

Havehumle kan være meget svær at adskille fra felthumle (Bombus ruderatus). Felthumle er dog ikke set i Danmark de sidste 40 år og må derfor anses for uddød her i landet.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter og almindelig i hele landet og anses som ikke truet (LC) på den danske rødliste.
Havehumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dronninger kan ses fra midten af marts/start april. Nye dronninger fra juni. Arbejderne ses fra midten af april/start maj og forsvinder i løbet af august. Hannerne ses fra juni til september.

Tidsmæssig fordeling

af Havehumle baseret på Naturbasens observationer:
Havehumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Havehumle - månedlig fordeling

Biologi

: Humlebikolonier grundlægges i det tidlige forår af en befrugtet dronning, der har overvintret. Når dronningerne kommer frem fra deres vinterskjul, begynder de at proviantere nektar og pollen til gen-opbyggelse af deres reserverer. I takt med at ægproduktionen begynder starter dronningernes søgen efter en egnet redeplads, hvori yngelceller og beholdere til reservelager til nektar og pollen opbygges af voks. Det første kuld æg klækkes til arbejdere (ufrugtbare hunner) og kolonien tager nu hurtigt til i vækst. Når kolonien har nået en vis størrelse, udklækkes der ikke flere arbejder, men i stedet udklæk-kes reproduktive individer, hanner og nye dronninger. Hannerne og de unge dronninger forlader reden for at finde en mage fra et andet bo som de parrer sig med. Det gamle bo og hanner går til grunde i slutningen af sæsonen, imens de unge befrugtede dronninger overvintrer til næste forår.

Længden af en humlebis tunge er bestemmende for, hvor dybe blomster bien kan drikke nektar fra. Med en tunge på op til 13 mm er havehumlen, i stand til at samle nektar og pollen fra planter med meget lange kron-rør (tubular corollas) som bl.a. rødkløver, ridderspore, stormhat og hosta. Havehumlen kan derved med fordel, samle føde fra steder, hvorfra andre humlebier ikke kan komme til.

Mens andre langtungede arter bl.a. græshumle er trængt, klarer havehumlen sig godt. Dette kan muligvis forklares med artens korte kolonicyklus, der gør den i stand til at gennemfører to kolonicyklusser nogle år, hvor de fleste andre arter kun er i stand til at gennemfører én. Havehumlen er derfor ikke afhængig af en lang, sammenhængende periode med mange blomster.

Selv om arten er almindeligt forekommende, ser man sjældent arbejdere i stort antal, som følge af en lille koloni størrelse, på kun 30-80 arbejder.

Levested

: Lever i haver, parkanlæg, skovbryn, enge og urbaniseret land. Havehumlens reder kan være svære at finde, da antallet af arbejdere der flyver til og fra boet er lavt. Deres reder kan både være placeret over- og under jorden, i bl.a. et efterladet musereder, i tæt vegetation ved jorden eller i græstuer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., 1996. Hymenoptera, Apidae, 1. Teil. Allgemeiner Teil, Gattungsschlüssel, die Gattungen Apis, Bombus und Psithyrus. Insecta Helvetica, Fauna 12: 1-98.

Benton, T.2006. Bumblebees. New Naturalist Series Volume: 98, Harper Collins

Dupont, Y. L. & H. B. Madsen, 2010. Humlebier. Natur og Museum 49 (1): 1-36.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H.B. & Calabuig, I. 2012. Kommenteret checkliste over Danmarks bierDel 5: Apidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser, 80, 752.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Söderström, B. 2013. Sveriges humlor en falthandbok. Entomologiska föreningen i Stockholm

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

Würtz, K. Humlerbier i Danmark - feltbestemmelse af havehumle danmarkshumlebier.blogspot.com...feltbestemmelse-havehumle-bombus

De senest indberettede arter i Naturbasen: