Figur 1. Figur 10-17 i nøglen Revision of the Western Palearctic Meteorini (Hymenoptera, Braconidae), with a molecular characterization of hidden Fennoscandian species diversity. Uploadet med tilladelse af Julia Stigenberg.
:Zele deceptor er med sine 8-9mm en mellemstor, rødlig snyltehveps fra overfamilien Braconidae. Hunnen, som er den man oftest møder, har flotte blå eller grønblå øjne og en synlig læggebrod.
:Mange nataktive snyltehvepse er orange og kommer til lys ligesom Zele deceptor. Desuden skal arten næsten altid indfanges for at få specifikke nærbilleder af kendetegn. Det kræver lidt træning men det kan godt lade sig gøre at kende forskel.
1) Zele, og til dels søsterslægten Meteorus, skiller sig blandt andet ud ved at have meget flotte grønne/blå øjne. Øjnene formørkes dog hvis hvepsen dør. ! Bemærk at den nyopdagede nataktive Rogas luteus også er orange med smukke blå øjne !
2)man må se om det er en Zele eller Meteorus man har fundet ved at kontrollere bagvingemønstret (se Figur 1 billede 10).
3)Hvis forvingens cu-a er som vist på Figur 1 billede 13a er det nemlig Z. chlorophthalmus - en meget almindelig art. Hvis forvingen ligner 13b skal man finde ud af om siden af forkroppen ligner billede 14 eller 15. Hvis den ligner billede 14 har du måske fundet en ny art for Danmark. Der er nemlig to sjældne Zele-arter med disse kendetegn og de adskilles lettest ved brodskedelængden. Hvis denne længde er 0,19-0,28 gange forvingelængden er det Z. caligatus (Haliday, 1835). Hvis længden derimod er 0,38-0,39 gange forvingelængden er det den endnu DK-ukendte Z. annulicrus (Thomson, 1895). Meget mere sandsynligt er det at hvepsen ligner billede 15 og her er der også to mulige men til gengæld meget almindelige arter. Hvis forbenets femur (den første lange del af benet) er hævet, 5-6 gange så lang som bred, er det Z. albiditarsus. Hvis forbenets femur er spinkelt, 6,5-9 gange så lang som bred, er det Z. deceptor.
Udbredelse
:Europa og over mod Kina. Arten er også registreret i USA og Mexico.
Hvornår ses den?
:Typisk i sommermånederne.
Tidsmæssig fordeling
af Zele deceptor baseret på Naturbasens observationer:
:Zele deceptor er tusmørke- og nataktiv, hvilket gør at man hyppigst møder den ved lyslokning. Hunnerne leder efter værtslarver fra adskillige Lepidoptera familier: Geometridae, Noctuidae, Pyralidae og Saturnidae. Når hun finder en egnet ung værtslarve, injicerer hun sit afkom ved at bøje bagenden ind under forkroppen og stikke læggebrodden ind i værten foran sig. Snyltehvepselarven er færdigudviklet inden værtslarven har nået puppestadiet og ofte når værtslarven ikke engang at forpuppe sig inden en ny Zele deceptor bryder ud. Zele-slægten er enlige parasitoider idet ét værtsdyr er vært for én ny hveps. Det mest almindelige er at de har to generationer på et år, hvoraf 2. generation overvintrer i en oval filtret puppe inde i sin værts puppekammer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
