:Kropslængde 13-16 mm. Alene adfærden peger normalt straks på arten: Hvis man møder en stor sort bi med røde tegninger i en blåhat, og hvis samlehårene er fyldt med lyserøde pollen, så er der dømt blåhatjordbi. Bortset fra det er hunnen ganske umiskendelig. De to første bagkropsled er normalt rødlige (undtagelsesvist helt sorte), ofte med en tydeligt markeret sort prik på siden af 2. bagkropsled. De efterfølgende led er blankt sorte med hvide tilliggende endebånd. Behåringen på de bageste led er mere orange. Hannen er næsten kulsort og mangler rødlige tegninger, bagkroppen er blank med utydelig endebånd. Hannens mundskjold er hvidt.
:Andelen af rødt på hunnens to første bagkropsled kan variere en smule. Slidte eksemplarer kan være en jammer at se på.
Forveksling
:Blåhatjordbi kan ikke forveksles med andre arter - af mindre arter med rødlig bagkrop kan dog nævnes Andrena labiata og A. marginata.
Udbredelse
:Blåhatjordbi er udbredt over hele Europa, men er mange steder gået kraftigt tilbage i antal. Det gælder også i Danmark, hvor udbredelsen afspejler hyppigheden af græsland. Det indebærer, at den på Sjælland og Fyn kun har få tilbageværende (især kystnære) levesteder, mens den i Jylland stadig findes mange steder i Midt- og Østjylland og langs kysterne.
Blåhatjordbi er internationalt rødlistet som NT - nær truet. I Danmark er den vurderet LC - ikke truet - idet den synes vidt udbredt og ikke umiddelbart i væsentlig tilbagegang.
Hvornår ses den?
:Arten ses fra primo juni til medio august - med en tydelig top i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Blåhatjordbi baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Blåhatjordbi er oligolektisk på Blåhat www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , dvs. at den normalt kun søger pollen på denne plante (den kan dog også bruge Due-Skabiose og Knopurt). Hannerne klækker en smule før hunnerne og patruljerer omkring bevoksninger af blåhat. Hunnerne udgraver en rede i 20-30 centimeters dybde. I modsætning til mange andre arters reder, fx Andrena vaga og buksebi, er blåhatjordbiens rede ikke markeret med en lille jordvold. Den findes normalt under eller i kanten af håret høgeurt eller anden lav vegetation - blot der er tørt og relativt sammenpresset jord.
I reden anlægges 4-6 sidegange med et redekammer i hver. I løbet af sin levetid anlægger hun maksimalt tre reder, hvilket betyder, at der maksimalt maksimalt produceres 12-18 unger - og det endda kun, hvis vejret til fouragering er godt. En fuldt "opladet" blåhatjordbi bærer ca. 30.000 pollenkorn, og da der kræves omkring 300.000 pollenkorn til opfostring af en enkelt larve, skal bien tømme ca. 12 blomsterhoveder af blåhat. Derfor kan den normalt kun nå at etablere et redekammer pr. dag. En bestand på 10 hunner af blåhatjordbi kræver i omegnen af 800 blomsterhoveder af blåhat.
Blåhatjordbi har en redeparasit, nemlig blåhathvepsebi, Nomada armata.
Levested
:Blåhatjordbi findes i artsrige græslands-biotoper, dvs. vejkanter, heder, overdrev, høslætsarealer - blot der er rigeligt med blåhat.
Larsson, M & M. Franzen, 2007: Critical resource levels of pollen for the declining bee Andrena hattorfiana (Hymenoptera, Andrenidae). - Biological Conservation 134: 405-414
Nieto et al, 2014. European Red List of bees. Luxembourg: Publication Office of the European Union. ec.europa.eu...European_bees.pdf
Peters et al., 2012: De Nederlandse Bijen. Natuur van Nederland 11. Leiden. 544 pp.
Schmid-Egger, C & E. Scheuchl, 1997: Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band III, Andrenidae. 180 pp.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.